502 NORDRB BBBGENHCs AMT. de aabne have, Nordhavet og Atlanterhavet De foretager til bestemte tider af aaret vandringer indover mod kysterne, «ind- sigene», enten for at gyde eller søge sin næring i kysthavet og fjordene. Makre1lens og torskens æg gydes frit i sjøen, sildens æg fæstes paa grundt vand paa bunden, og alle disse æg gjennem- gaar sin første udvikling nær land. Siden streifer de som unger i bugter og sund, men de driver ogsaa med strømmene ud paa det aabne hav. Dette aabne hav er i mange henseender forskjelligt fra kyst- havet. Derude er aaret rundt en mere ensartet temperatur og en høi saltgehalt, medens kysthavet er udsat for aarstidernes og andre vekslinger. Da indsigene er bundet til bestemte tider af aaret, synes den tanke at maatte komme op, at der er en sammenhæng mel- lem havets beskaffenhed og fiskenes liv. Da fiskene gjennem utallige generationer har været udsat for de samme vekslende forhold i havet, har den eiendommelige lovmæssighed i deres vandringer kunnet udvikle sig. At havet, som fiskenes tilholds- sted, i store hovedtræk over sin indflydelse paa fiskenes liv, synes klart nok. At havet ogsaa har indi-lydelse paa de tilsyneladende saa lunefulde forandringer, som indsigene erfaringsmæssig er underkastede, er en mening, som nu er almindelig, om det end ikke er bragt paa det rene, i hvilken udstrækning havets indflydelse paa fiskenes gang er mærkbar. Under torskens og sildens gydevandring om vinteren (februar -april) har kysthavet i forskjellige aar forskjellig temperatur og saltgehalt. Enkelte aar er den norske vest— og nordkyst helt beskyllet af Salt og varmt vand fra det udenforliggende hav (vand af 34 0Zoo saltgehalt og 5Ó temperatur). Disse aar er sær- deles gunstige for fiskenes indsig, idet kysthavet kun frembyder liden forskjel fra det aabne oceans hydrografiske forhold, hvortil den voksne fisks livsvaner er afpassede. Andre aar flyder der langs hele den norske kyst ferskere og koldere strømme (af en Saltgeha1t under 32 0Zoo og en temperatur fra 2C til + 1Ó). Disse strømme bedækker de gode gydepladse, der ogsaa danner fiskerens bedste fangssteder, og tvinger fiskene til at standse op i havet udenfor paa dybere vand. I saadanne aar er fiskene kun Obser- veret paa dybt vand, og silderognen er fundet paa over l00 meters dybde, medens den i varme aar jevnlig er fundet paa kun faa meters dybde oppe i tangregionen; ogsaa havsildens nærings- vandring synes efter iagttagelser at være afhængig af havstrømme. Der er meget, som tyder paa, at sildens indsig under dens gydevandring ved vintertid i høieste grad er afhængig af tem- peraturen — og saltgehalten, strømmene. Under milde — ofte stormfulde — vintre, naar kysten beskylles af vand af høi salt-
