VAiKSTL1Vl-2T. 459 O Udenfor urerne er floraen i lavlandet i de indre fjordegne ikke synderlig rig paa arter. I furuskogene træffes den samme ensformige vegetation som ellers i landet, dog savnes enkelte i Østlandets skoge almindelige planter eller er ialfald sjeldnere Saaledes mangler blaaWisen (anemone hepatiCa), som tidlig paa vaaren danner sit vakre blaa tæppe over bunden i østligere be- liggende skoge. I forbindelse hermed kan ogsaa nævnes, at kvitveisen (anemone nemorosa) synes at være sjeldnere i de indre egne af amtet end ude ved kysten. En art vintergrøn eller ætter- grodP (pyrola rot:mdi;folia) sees meget sjelden, og en anden vinter- grøn, i almindelighed kaldet augneblom eller St. Olavs lysestage (pyrola umZflora), er kun funden paa faa steder. Indsjøerne har i de indre fjordegne en forholdsvis fattig fanerogam vegetation. Dels kan dette have sin grund i sjøernes steile bredder, og dels er det vel muligt. at Vandets temperatur ved den rigelige tilstrømning af snebække er noget lav. En ganske interessant blanding af ferskvands— og saltvands- planter findes udenfor mundingen af Gaula i Søndfjord. I brakvand er her observeret: ferskvandsarter som: vasrylk eller til-9ill(M)Z(l(I (myrio- phyllum alterniflorum), sparganium-arter, i-9O(?((’8 eChinospora, vandstjerne ((—allit)“i(—he), elatine hexandra, sylblad (subularia a1ZuatiPa), b“l(Z’í(ll’(Y(l a1]uati(—a, limosella aguati(“a og sumpstraa (heleo(—ha-ris a(§i(äularis), de sidste 5 planter er saa smaa, at de ofte er vanskelige at faa øie paa. Enkelte af disse sidstnævnte er meget sjeldne i amtet. Nogle ugræsplanter og mere tilfældig indførte planter er: vaid (isatis tin(—toria), der foruden Lærdal i Sogn kun har et eneste voksested her i landet. Paa Lærdalsøren vokser endvidere en plante med gule blom- sterkurve, Potula (’P)’P)lO])l:f()Z’[(l, der ikke er fuuden andensteds i landet. En ellers i det bergenske meget sjelden plante er klaari-v eller tamarisk (myriCa-ria ()(”I’lIt(l7ií(“(l), der vokser i stor mængde paa grusede bredder ved Lærdalselven. Ovenfor den region, hvori de kuldskjære løvtræer med de øvrige boreale vækster trives bedst, kommer birkelierne med sit karakteristiske planteselskab. Disse lier er paa sine steder i de indre fjordegne meget frodige i en betydelig høide over havet; ja, selv lige under snebræerne kan man finde (lem. Imellem birken (befula odorat(r) træffes her mange vakre, statelige planter, hvoraf flere naar mandshøide. De mest typiske er: tur-t ( mul- gedium alp“inum), torrIgjelm (aConitum septenfr“ionalø), den store hvid- blomstrede ’)’(lT22M2eC‘llZ‘llS a(—onitij’olius, gjeitrams (epilobi-arm (lYlglIStíjVOZ’i‘ltTIl), vendelrot eller baldrian (valeriana sam-bu(:ij“olia), nýø(lu-rt (spiræa ulmaria), smalskyrpa eller kranskonval ((—onvallaria verti(—‘illata), sløk;je ((mgeli(1a s“ilvestris), humleblomst (]6’llDl rivale), en tistel med paa
