Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/471

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

458 NORDRI—Z BEH(;P:NH1Ís ‘mT. Et par løvtræer, som ellers i la-ndet ikke pleier at vokse saa samlet, at de kan regnes som skogdannende, gjør for Sogns ved- kommende en undtagelse fra regelen. Saaledes danner almen ved Kroken ved Lyste1—fjorden en skog, og ]))’“llVMl-S avium findes istore mænger paa «kirsebærbergene» ved Urnes. Gram-n forekommer kun sjelden vildtvoksende i amtet og danner ingensteds skog Den høide over havet, til hvilken træerne naar, er afhængig af de sted1ige forhold. Beliggenhe(le11 mod solen og luft med pas- selig fugtighed vil f. eks. bidrage til, at trægrændsen hæves. Idet hele synker imidlertid trægrændserne, saavelsom grændsen for de urteagtige planter-, mod vest i amtet. Tidligere laa trægrændsen høiere end nu, at dømme efter fund af rødder og stammer i myrerne i høider, hvor der nu ikke vokser træer. Imellem løvtræerne, og især i løvskogurerne, er der en rig boreal flora. I urerne inde ved fjordene vokser foruden de boreale planter, der før er nævnt som voksende mellem krat og i urer i amtets kystegne, en hel del andre boreale p1anter, som kun findes i de indre dele af amtet. Nogle af disse har en jevn udbredelse, andre optræder kun paa et eller faa steder. Almin- delige i urerne i amtets indre dele er: r-emdbelg (anthyllis vulneraria). tO)’Sk(’kj(P.ft (linaria l)2lZg(D’‘lZ—S’), p-r“ikbladet pi-rkum (hyperi(rum perfe- ralum), merian eller kung (origamm: —1.—ulgare), bakkemynte (mlaminth11 (I(3t“7lOS), fug1evikke eller jt(gleUoe (c-ieia (“rar(—a), agermaane (agrimonia odorata), springI3—ø (impaliens noli tangere), de høie, statelige og noget sjeldnere gulrokk eller kongelys (1“erbas(:—une thapsus og nigr11m). (Z]—(?Z(Zk(I]’—l“’(3 (pimp“im:lla samfraga ‘l’(I“llZ0Íj(?k-S’ (forilis anthrism1s). og en art bor-re (l(1ppa m-inor). Sjeldnere forekommende arter er: løgurt (alliaria (2f)l(’“ill(lZl-W— taarnm-t (tm-ritis glabra), skovfladbelg (lathyrus s“ilvestris), sort erte- k)2ap (orobus niger), sødbladet astragel (asfragalus glyCyphyllus), gem- nium lu(ridum, 2 arter pir-karm (hyperi(*11m montam1m og hirs11tum). ];igj“rø-arterne (P(“hi)lOS’j)6’7’mllfll lappula og deflexum), hr-atviolen (eioI(1 mirabil“i.s?), koralrod ((—orallorrhiza imaata) og epipa(—tis latijolia, samt .s-C—ingel-arterne —fPste1(—a .sWilvatiCa og gigar1tea, begge gjerne over 1 meter høie græS, og storm-—arter, som varm s“ilvati(Ëa. Endnu sjeldnere er: en liden burkne, asplenium breynii, som kun er funden et par steder i Nordfjord og Sogn, videre en kIokk11 ((—a-mp(1m(la (’(’)’l?í(“(lT’i(I), der vokser i Aardal og Vik i Sogn, en art Stein-fra (lithospermu-m O—ff(’‘J)l(ll6) i Eikuren ved Lysterfjorden, samt i urerne ved Sognefjorden en græsart, schedom1rus te(—torum. De boreale arter i amtets indre fjorddistrikter er imidlertid væsentlig de samme, som er karakteristiske for planterige stenurer i andre, mere kontinentale, dele af landet. Saaledes er der ikke liden lighed mellem urerne i Indre Sogn og enkelte frodige urer i nærheden af Kristiania