BEBYGNING. 443 er ndvendig belagte med tæt sammenføiede bræder, som er over- dækkede med næver og tørv. Stuen har saaledes indvendig et skraatag. Øverst og midt i mønet eller brøstet er anbragt et firkantet hul, omtrent en alen paa hver side, som er beklædt med bræder, saa at det ser ud som en kasse uden bund, ’dog noget videre ne(len end oven til. Dette hul kaldes hjøren. Øversti samme er en fals, hvori en ramme falder ned, over hvilken en komave formedelst to tynde gjorde er spændt og hvælvet som et ubrglas. Fra den ene side af rammen, men ikke ganske midt i samme — paa det at rammen til dens desto lettere nedtagelse kan have overvægt paa den ene side — gaar et tvertræ, som er spidsot til begge ender, og er som en bevægelig axel, hvor hænger en efter stuen og tagets høide længere eller kortere Sta-ng, og formedelst hvilken man efter beha-g kan nedtage og igjen opsætte rammen med ko- maven, som kaldes sjaaen, formodentlig af at sjaae (d. e. se), fordi igjennem samme, som gjennem en blære, falder dagslyset ned midt i stuen. Paa gulvet midt under hjøren er hos mange ind- fældet en sten, fordi sjaaen ikke kan ganske hindre regndryppet, og gulvet altsaa paa dette sted hastig maa opraadne. I det ene hjørne af stuen er en skorsten opmuret, som er ganske liden og tjener ei til at varme stuen, men blot til at koge paa; ikke heller er den større, end at en gryde netop kan Staa derpaa-. Ved siden af Skorstenen er en slags bagerovn opmuret, men hvis hele forside er ganske aaben undtagen øverst, hvor muren synker sig noget. Dens hensigt er at skaffe stuen den fornødne varme Til dette øiemed bliver denne Ovn om vinteren to gange daglig, morgen og aften, opildet, hvilket sker ved at lægge en stor hob riskviste, almindeligst af birk ind i den. Luen og røgen staar da ind i stuen, som fyldes ganske af den sidste, hvorfor ogsaa hele taget indtil midt ned paa Væggen stedse er sort af røg. Imidlertid er sjaaen nedtagen og røgen trækker langsomt op ud igjennem hjøren. Saa frygtelig denne operation ser ud, da man maa tro, at hele stuen maatte geraade i brand, er mig dog aldrig bekjendt, at nogen ulykke derved er afstedkommet. Naar ilden Hu bar ganske udbrændt, og røgen er uddra-get, rages de gloende rem aa en mu al foran ovnen, o s’aaen o sættes’i ’en. kHZ P PP g J P g.l lig en stue er da en gyselig hede, kvalm, røgluft og kuldamp, lag at den, som ei fra barnsben er vant hertil, ei længe kan sÖnolde det, uden at faa ondt. Men her er det bonden og hans
- ɔn1ilie ligger om natten, splitter nøgne i deres senge, uden en-
gang at have linned paa, hvilket de kun bruge om dagen, og skulde noget paakomme, som nødede dem til i en hast at gaa ud om natten, saa vove de dette aldeles nøgne i den kolde vin- terluft, uden at denne pludselige forandring fra badstuehede til klingende knlde, som vilde være dræbende for enhver anden,
