-l20 N()RI)RI—Z BERGENHUS AMT. Senere (lannedes et interessentskab for indkjøb af dølehingster, og der indkjøbtes flere meget gode heste. Følgen heraf er, at der findes nu i de nævnte herreder neppe en ren vestlandshe“st, men udelukkende blandinger eller døleheste; man kan, som sagt, ikke længere faa avlen tilbage i vestlandssporet. Indre og Midtre Sogn er ganske tabt for avl af vestlandshesten, hvilket er saa meget mere at beklage, som disse egne i flere henseender er af vore bedste hesteavlsdistrikter, navnlig da ved de paa sine steder gode fjeldbeiter, de tildels større jordeiendomme og den levende interesse for hesteavlen. Man har det haab i Sogn at faa en koloni for ren avl af dølehest for behovet af større heste i byerne. Fra offentlig side afholdes nu udstillinger paa Lærdal, hvor vestlandshesten nu er udelukket fra konkurrancen, medens dølehesten før var udelukket. Man har det ønske at faa begrændset denne retning af hesteavlen alene til Sogn. Der har dog vist sig en tendens til, at den skal sprede sig til nabodistrikterne. Ejordhesten eller vestl(mdsh1esfen eller nordflordhesten har man kaldt den paa Vestlandet hjemmehørende hest. Hesten hører imidlertid ikke alene hjemme i «fjordene», det Vil sige i Ryfylke, Hardanger, Sogn, Sønd— og Nordfjord o. s. v. Ei hel- ler er det rigtigt at kalde den «nordfjordhesten», hvilket skulde tyde paa, at Nordfjord er dens egentlige hjem. Den er ikke for- trinsvis opalet her eller har sit særpræg herfra, ei heller er den derfra spredt til det øvrige Vestland. Den har fra gammel tid stor udbredelse. Dens grændse mod syd og øst er omkring Kristiansand; men derfra og nordover til og med Nordmøre er den samme type langs hele kysten, Jæderen og Dalerne medregnet, paa øerne og inde i samtlige fjords samt indland, naar undtages Indre og Midtre Sogn samt tildels Vossestranden, hvor den i det hele er fortrængt af blandinger med døleheste og andre østlandske heste. Vestlandshesten er landets ældste, oprindelige hest og an- sees for urgammel i landet, og den islandske hest, der vistnok blev bragt til Island fra Norge allerede i den tid, Island bebyg- gedes, staar den saare nær, er kun en mindre udgave af fjord- hesten. Vestlandets natur har givet hestene sit særpræg, og dette er ikke forrykket ved indblanding udenfra, da forbindelsen med Østlandet i gamle dage var ringe. Hos islandshesten gjenfindes, som nævnt, den selvsamme type, kun at denne ved indflydelse af klima og knappere fodring i det hele taget er blevet mindre eller mere forkrøblet, men den er som vestlandshesten et overmaade intelligent dyr. Af gemyt er vestlandshesten from og elskværdig, og dens
