NATUR1.1G BESKAFFENHED. 29 gufs ud af dalgabet, sner sig i de vildeste vendinger og falder hist og her ned i en favnedyb gryde, hvor den bliver liggende, som om den aad en fangst, den havde gjort paa sin vei. Vaadt græs staar i dusker langs veien, vaade fjeldvægge hænger over en, og et brunt fjeldvand ligger under og venter paa, at den reisende skal øre et feilsteg og lade sit liv i dets kolde dybder. Men bag om en reiser sig hver nab, man Svinger om; orekjær og enerbuske kryber op paa bakken, man seiler ned over; de breder sig krogede og grenede mod himmelbrynet, træder i vagt og siger: Ind slipper du vel, men ud —? Og alt, en ser om sig, er i forbund med naturen; den tjærebrune stavekirke, de lave, graa huse, som klynger sig sammen paa en liden græsgrøn bakke hist og her, ja selv den lille lurvede fjordhest er i for- staaelse med noget, som vil tage en til fange og udlevere en til en fremmed, fiendsk magt. Og med et ser man, hvad det er, som huser i elv, i hamre, i fjeldvand og hauger: det er her de bor, disse fjeldets uvætter, de Jotunheimens trolde, som først Thor førte livskaWmpeu mod, som Hellig Olav siden stenbandt med sit kors, og som alle, folket skulde adle til sine sagn— og sanghelte, maatte øve sit riddermod paa. Saaledes gaar det nu indover, til man er kommen op til hine -— — «svale, mørke, kirkestille dale p uden arner, uden sti og navn », hvor den sidste knappe mulighed for at bygge menneskehjem slipper op, og hvor viddernes snetækte stormænd træder sammen og reiser sit isgjærde om alt videre landnam.» Fjeldene i Sogn og Fjordene har, naar undtages Jotunfjeldene og enkelte toppe i Nordfjord, ikke formen af tinder eller alper, men danner helst store vidder med bølgeformede forhøininger og indsænkninger, der da gjennemskjæres af fjordenes og hove(1— dalenes dybe render og af talrige, helst botnformede sidedale og afda1e. Selve vidden har den sædvanlige øde høifjeldskarakter. Hvor der ikke ligger større bræer, giver de graagule lavarter, de mørke nøgne klipper med blinkende snefonner landskabet farve. Golde urer ligger ofte paa fjeldsiderne, og brune myrstrækninger er ikke sjeldne. Kommer man paa høifjeldet op paa en eller anden isoleret liggende nut, faar man gjerne en vid udsigt. Man ser hverken bygd eller fjord, kun øde fjelddale, nøgne vidder, bræer og fjeld- nuter. Men kommer man hen til kanten af dalrenden, ser man ofte i fugleperSpektiv dalene og fjordene dybt nede som i en svimlende afgrund.
