JoRnBHUG. 373 vækster, 124 ar, Lyster 92, Leikanger 77, Balestrand 7O og de øvrige hei-reder nedover fra 45 i Gulen til 3 i Sulen, Aurland og Jostedal og 2 ar i Aardal. I Borgund opgives intet areal anvendt til kjøkkenhaver. I Fjordene benyttes mere areal til kjøkkenhavevækster; Eid brugte 129 ar, Gloppen 123, Ytre Holmedal 12l, Førde 1l2, Stryn 82, Indviken 72, aftagende indtil Jølster l1, Indre Holme- dal 7 og Bremanger 2 ar. Det areal, som var optaget af andre ro(Zfi-ugt(*r end pofet(“r, udgjorde i det hele amt 1988 ar, Florø deri indbefattet med 3 an — I Sogn er det Lærdal med 428 ar, som er længst fremme, de øvrige herreder kommer ikke over 80 ar (Vik) og gaar ned til 3 ar i Aardal og Aurland og 2 ar i Gulen. Borgund og Sulen angiver ikke andre rodfrugter end pounæn I Fjordene har Kinn 176 ar, Førde l6O, Ytre Holmedal l16, Gloppen l05 ar, dernæst Breim 71 ar, de øvrige mindre indtil Eid 26 ar, Bremanger 11 ar, Askvold l ar, og Hornindalen dyr- ker ikke andre rodfrugter end poteter. Det bør imidlertid bemærkes, at disse statistiske bemærknin- ger er baseret paa tællingen i 1891, og at arealet, som før berørt, vistnok er adskillig støn-e. Om dyrkningen af kjøkkenvækster i Søndfjord i 1785 skriver Hans ArenfZ.— «Den langvarige Foraarskulde, her falder, hindrer og sinker de fine Haveurter meget i deres Væxt. saa at det er la-ngvarigt, førend de kan faae nogen Førlighed til at udholde en paakom- mende Uvejrsbolk, og de følgelig ofte udgaae eller blive vantrive- lige, saa at det ihenseende til mange Sorter, ja fast de fleste, er fornødent at berede sig paa to til tre Ganges Udsæd, om den tidligere ikke skulde lykkes, saa at en Havedyrker i Søndfjo1—d maa besidde en god Taalmodighed under Dyrkningen og Nøjsom- hed under Indhøstningen, om. ikke just Alt lige vel lykkes for ham. Af Kaalarter voxer her, foruden den blaa og grønne krusede Kaal, ogsaa nogenlunde den sildige Blomkaal, Safojkaal, rød og hvid Hovedkaal, Snitkaal, Kaalrabi over og under Jorden, Spinat, Kropsalat, Endevie og deslige. Af .(Erter, foruden de ommeldte Capusiner-J)rter, adskillige Slags Sukker-;ZErter, baade Stængle— og Kryb-xErter, saavel som de saa kaldede Asparges-Ærter. Den Valske Bønne, samt baade Kruk— og Stængle-Bønner af forskjellig Sort, dog regnes Stænglebønnerne ikke ret at ville komme fort hos os. Af Roer, foruden Majmaaneds-Roer, ogsaa Sukker-Roer og den Botfeltske Roe, med flere Sorter. Af Løgarter, den hvide
