372 NORDRE BERGENHUs AMT. liter pærer eller kr. 30.00 pr. bl. og kr. 8.00 for 2O liter morel- ler. Men dette er undtagelse. p Efter kr. 10.00 pr. hl. skulde udførselen fra Sogn naa op til kr. 1O0 000.00. I enkelte aar antages der udført for kr. 4O 000.00 i frugt fra Lyster alene. Kirsebær og andre bær, hvoraf Sogn avler meget mindre end Hardanger, kan maaske anslaaes til 600 kasser a 65 kg. eller til 39 OO0 kg., hvad der efter en værdi af kr. O.30 pr. kg. giver kr. 11700. Hertil kommer da plommer og jordbær, saa at den samlede frugtavl i Sogn skulde give et udbytte af henimod kr. l20 000.00. Rent skjønsmæssig kan det maaske antages, naar frugten fra Nord- fjord kommer til, at værdien af al frugtavl naar op i kr. 150000.00 i amtet. Dette tal ælder imidlertid aa-r, der betegnes som gode frugtaar. Udførselen fra Sogn af nødder er nu ringe. I et brev i det 14de aarhundrede til indbyggerne i Firda- fylke klager biskop Audun over, at de ikke vil betale tiende af nødder, hvilket følgelig paa den tid har været en artikel af nogen betydning der i fjordene. HaVedyrl(11i11g. De samme egne, som er gode frugtbygder, er ogsaa særlig skikket til dyrkning af kjøkkenvækster, men ar- beidet med kjøkkenhaven er i amtet ikke paa langt nær saa bety- deligt som med frugthaven. Grønsager er nemlig ikke synderlig almindelig benyttet i folks husholdninger, og da amtet ingen større byer har, saa bliver veien til afsætningsmarkedet temmelig lang. Efterat der er kommet saa mange hoteller i amtet, er dyrknin- gen af grønsager blevet almindeligere paa sine steder, og der foregaar nu ogsaa nogen eksport til Bergen. Saaledes kan anføres, at der for en Snes aar siden indførtes kaal og grønsager fra Ber- gen til Lærdal, medens der i [S99 sendtes ca. 13OO kasser grøn- sager, mest hovedkaal, fra Lærdal til Bergen. For dyrkning af grønsager har befolkningen i det hele og store ikke synderlig interesse, og man har ikke det kjendskab til dyrkningen af grønsager som til frugtavlen. Jordbrugsstatistiken har opgaver fra l89O over det til kjøk- kenvækster benyttede areal, hvilket angives for det hele amt til 1552 ar, hvoraf i Sogn “527 ar og i Fjordene l025. Af de sidste igjen i Florø 18 ar. Sandsynligvis er det til dyrkningen af grønsager benyttede areal meget større. Efter opgaverne i l89O er det kun Søndre Bergenhus, Romsdal, Tromsø og Finmarken, som i l89O brugte endnu mindre areal til kjøkkenhavevækster. I Sogn har Sogndal det største area1 benyttet til kjøkken-
