JonnBnUG. 363 hører øerne ude ved kysten og den vestligste del af amtet, videre de høitliggende dalfører og fjeldgaarde, hvor frugttræer ikke trives. I de ydre fjorddistrikter, som endnu har havklima, og i enkelte dalfører, der ligger aabent til, vil frugtavlen kunne give noget, om end ikke betydeligt udbytte De indre fjordbygder er derimod fortrinlig skikket for frugtavl. “ Vestlandets fjordbygder har milde vintre, mild vaar og i de indre bygder en drivende sommer. Fjordbygderne er ved fjelde beSkyttet mod de kolde vin(le, og mange bygder har her en varm, lun beliggenhe(l, tjenlig for frugttræerne. Erfaringen viser, at man aldrig kan faa varm nok sommer for frugttræerne. Selv om det er meget tørt om sommeren, trives frugttræerne ypperlig, især hvis for-sommeren ikke er for tør. «Skinaarene» er oftest gode frugtsomre. Et gunstigt klima er den første betingelSe for frugtavl; men ogsaa jordbunden spiller en vigtig ro1le, først og fremst dens mekaniske Sammensætning Jord, bestaaende af ren ler er mindre gunstig; frugttræerne og især æbletræerne trives mindre godt paa ler. Hvor leret er blandet med sand, eller hvor der ligger sand- holdig muld over det, trives frugttræerne godt. Om un(lergrunden bestaar af gneis, glimmerskifer, granit eller lerskifer er ikke af den betydning for frugtavlen, som jordsmonnets mekaniske beskaf- fenhed. Hvor der er skredjord eller jøkelgrus i undergrunden, der er denne dræneret og fri for grundvand, saa at træernes rødder kan trænge dybt ned. Erfaring viser, at i gamle skredløb trives frugt- træerne godt; endog i urer, hvor der ikke synes at være nævne- værdig jord, bærer ofte træerne rigelig frugt. Vigtigt er det, at jords1nonnet ikke er fugtigt. Naar jord- bunden er fugtig, maa den være godt afgrøftet. Myr1ændt jord, som ikke er afgrøftet, eller fugtig jord er i regelen ligefrem skade- lig og skal være den væsentligste og almindeligste aarsag til, at frugttræerne bliver mosbevoksede. De gaarde, som ligger mod syd og i læ for kold sno og vind, er bedst skikket for frugtavl, og det er bedre, at gaarden ligger paa en liden skraaning end paa flad mark. De tre dele af amtet, Sogn, 1S’øn(Zfjor(l og Nordj)ord, er ingen- lunde i lige grad skikket for frugtavl, og overmaade stor forskjel er der paa de enkelte herreder inden det samme fogderi. Bedst skikket for frugtavl er de indre dele af Sogn, derhos de indre dele af Nor((f)“ord, medens Søn(Zfjor(l, der ikke har saa dybe fjorde og derhos har et regnfuldt klima, ikke har saa gunstige betin- gelser. Interessant er det at følge Sognejjor(len indover fra Sulen til Lyster og se, hvorledes frugtav1en drives fra herred til herred.
