Bl-2LIGGENHED, lNDDELING OG GRÆNDSER. 23 “S‘ölmadalr med l’lmeim-r eller Ndrar (Ylmeim) og Eid (Kaupanger- skogen), Am-land med Fl(ír (Flaam) og Nidreimr (Nærøen eller Nereim), Fölki eller þËylk-isbygd, idri og ytri med Söle;örn, Orms (Urnes), og Veitaströn(l (Veitestrand), La-9fr (Lyster) med Gaupn-ir og Fortún, Jösfr21(lalr, x‘írdalr, Læradalr med Borg:md og El(lir(lalr (Erdal). Sogn indbefattede 16 skibreder, som P. A. Munch opregner saaledes: .L(l.)7l“L?Zk(l skibrede, indbefattende Sol-an-(lir med de vesten- for liggende øer, Brekke sogn og det vestlige af Lavik præstegjeld; Kle1Zfmlla skibrede, indbefattende det østlige af Lavik præste- gjeld; H C.—am.S—(:War skibrede, indbefattende Kvamsø sogn; V:’kr skib- rede, indbefattende Vik præstegjeld; þjúga skibrede, indbefattende den vestlige del af“ Leikanger præstegjeld; Sýrstrandar skibrede, indbefattende den østlige del af samme præstegjeld. Nora skibrede, indbefattende den sydlige del af Sogndal præste- gjeld; Söknadals skibrede, indbefattende den nordlige del af samme præstegjeld; Au-)—lands skibrede, indbefattende Nærøen, Underdal og Aurland. Söl-varm skibrede, indbefattende det vestlige og sydlige af Hafslo præstegjeld; ZlIarh1eimsjjöru skibrede, indbe- fattende det østlige af samme; Lustrar skibrede (Lyster) og .]östru- (lals skibrede, indbefattende Joste(lalen; Ar(lals skibrede, indbe- fattende Aa-rdal; Læradals skibrede, indbefattende Lærdalens nedre (lel; Z’3()I’gll72(Z(l)’ Skibrede, indbefattende Lærdalens øvre del. “ Flere af disse skibreder er imidlertid nyere, Saaledes Klævold (Kleifvalla), ligesaa Jostedal og Borgund. Derhos mangler hos Munch Utvær skibrede. Fra det 16de aarhundrede (1522, l541, 1563) kjendes følgende 15 skibreder: Utvær, Lavik, Søstrand, Tjugum, Nora Sogndal, Sol“:?orn, Marêéfl(er(—, Dal, Aar-dal, Lærdal, Urland, Fedios, Vik og Kvamsø. Af disse kjendes efter G. Storm fra middelalderen de kurSiverede: Norum skibrede ca. 1442, Maræims[fjoru] skibrede 1371, Ardals skibrede 1348, HafrSloar skibrede (: Solvoru) 1348, Arnefjord (1412) eller Vik 147O. Lyster (og Jostedalen) har i ældre tid baaret navnet Dals skibre(le. Fird(gfylki eller Fir(Yir (Fjordene) var, som berørt, det nu- værende Nord— og Sø)zdj)or(J. Den sydligste del heraf kaldtes þÏjalir og indbefattede de nuværende Asken-old og begge Holmedal præstegje1de. Fjalir er i et haandskrift fra ca. 1300 kaldt Ejala- “fylki; men det er en feil. Fjalir har ikke været noget fylke og ikke noget jarledømme. Vistnok boede Atle Jarl paa Gaular i Fjalir, men han var jarl i Sogn. Den fra egnen om Da]sfjör(Ìr (Dalsfjorden) opgaaende dal kaldtes som herred Gardar og hørte til Fjalir ligesom flere øer, af hvilke Hatl(“y eller .—1tley (Atlø) og Alda (Alden) er de mærkeligste Firdaj’ylki er kaldet saa efter indbyggerne, der benævntes Fird“ir, Fyr(Tir, og endnu kaldes .fyr(ler; det var det nordligste
