22 NOIlDRE Baner-:NHuS AMT. Gr(endsen. mellem G—alen og Lindaas herre(le)“ er tillige grændse mellem Nordre og Søndre Bergenhus amter og begynder midt paa Fensjjo-r(Zen ret vest af Haugsøe1?s sydspids (i Masfjorden), gaar først nordvestover og derpaa vestover efter fjorden henimod (;)’ím(3—S“kj(B“l’, bøier saa atter nordvestover, passerer nordenom nævnte skjær og gaar ud i havet (Nordsjøen) mellem Lifle 1(Z)(mïsZxy“(er og I—Iolmengraa (i Lindaas). Ældre iI1ddeli1Ig. Amtets nyere inddeling i Sogn fogderi og i Send— og N ordfjord fogderi svarer temmelig nøie til den ældre. Sogn var i middelalderen et fylke, der kaldtes Sogn eller Sygn((fylki, og Sønd— og Nordfjord udgjorde Fin-(laj’ylki eller Fir(7ir. Sogn er egentlig navnet paa Sognefjorden, men det brugtes allerede i middelalderen som navn paa landskabet eller bygderne omkring fjorden. Sophus Bugge udleder navnet Sogn af at suga„ altsaa af strøm- draget i fjorden (beslegtet med sog, sug. ((H6Z(j6(Zíg(F)l(?î-), S. 62Ï). Sygnafylki faldt sammen med Sogn paa det nær, at Ea;envik sogn hørte til Hördajfylki, medens det nu regnes til Sogn, og omvendt hørte Opheim, nu i Søndre Bergenhus amt, før til Sogn. Evenvik sogn er først i 1733 taget fra Nor-dhordland og lagt til Sogn, og samtidig blev Opheim taget fra Sogn og la-gt til Voss. Hördaj’ylki var dengang det nuværende Søndre Bergenhus amt, med undtagelse af Opheim, der hørte til Sogn, men med tillæg af Evenvik, der hørte til Nordhordland. Sygnafy1ki eller Sogn grændsede imod [nord til Fir(îafylki, adskilt derfra ved fjeldstrækninger og paa det længste stykke ved den store snebræ, mod syd til Hör(lafylki, (Vörs og Nord- hördalan(I), adskilt derfra ved mindre fje1dhøider; mod øst til Gudbrandsdalen, Valdres og Haddingjadal, adskilt derfra ved de høieste og vildeste fjeldstrækninger i Norge. Benævnelsen Syg):a-fylki er opstaaet af beboernes navn: Sygnir. I dokumenter fra 14de aarhundrede kjendes kun delingen i yfri lutr SygnafylkiS og ‘i)mri lutr Sygnafylkis, og denne de1ing er vistnok gamme1, thi allerede Knut Jarl († 1261) havde i len det halve fy1ke Sogn. Betegnelsen nordre og søndre Sogn (“yrdr“i og sydri lat-r hos llIunfhe og P. A. ZlInmeh) er ikke rigtig. Sogn var i den senere middela1der for det meste samlet i én syssel, ligesom det var ét fogderi. Til en tid har det været delt i to fogderier, hvis grændse tildels har gaaet over Kvamsøen ligeoverfor Vik. Af bygder, herreder eller mindre distrikter nævnes SOgIl]:’].(l)’(l (Sognfjæren), som er kyststrækningen fra havet til Hvamsey (Kvamsø), Víkabygd (Vik) med Arna;Zjör(b“, Sýr.ströml (me1lem F jærlands og Norefjord), Fe(D“a(lalr (Feios) med Freys1.?lk (Fresvik) ligeoverfor;
