Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/356

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

-IORl)Blll’G. 3—iii saa lang tid at voxe og modnes i, som det Senere, der faaes overalt i Fjordene og ved Havkanten, hvor den tidlige Nattefrost ikke saameget befrygtes; og vil jeg regne Tidens Forskjel imel- lem begge Slags omtrent til tre Uger. Men dette uagtet kan jeg dog ikke troe, at dette Snarekorn er nogen særskilt Art fra vores almindelige Havrekorn; meget mere holder jeg for, at det er saa at sige en Vanslægtning af samme, der fra først af ikke har havt sin behørige Tid til at udmades i efter vore Bønders Tale- brug, saa at dets Kjerne ikke har naaet sin rette Fuldkommenhed. Saaes derimod Snarekornet nede i Fjordene, som ofte skeer, da Fjordefolket pleier at tilbytte sig noget deraf, for at hjælpe paa indfaldende sene Aaringer, haster det vel ifølge sin spæde Natur noget de første Aar, men bliver efter faa Aars Forløb lige- saa seendrægtigt som det andet; hvortil jeg ingen anden Aarsag finder, end at den i Fjordene værende nedre Luft tillader det ikke at forhaste sig, men giver det Leilighed til efterhaanden at naae sin rette Fuldkommenhed; saameget er idet ringeste vist, at, naar Senekornet i passelige Aaringer naaer sin rette Væxt og Modenhed, maa det altid gives Fortrinet for Snarekornet i Hense- ende til Kjærnens Fuldkommenhed. Næst Havren er BygkornPf den meest brugelige Sæd i Sø11d- fjord, dog ikke det saakaldte Torebyg eller Himmelkorn, hvoraf vel hist og her avles noget lidet, men de almindelige Slags Byg, som vore Bønder kalder Zff(î)‘Il(3k()T’)l, hvilket paa et halvt Hundrede Aars Tid er nogenlunde kommen i Brug, saa at ikke alene i visse Bygder avles en temmelig Deel deraf, skjønt i ingen Lig- ning med Havresæden, men og fast overalt plejer en stor Deel af vore Gaardmænd at anvende et lidet Agerstykke hertil. I gode Aaringer falder det her voxende Byg ret godt, og giver et skjønt Meel, meget gode Gryn og et ypperligt Malt til velsmagende Øl, alt efter anvendt Flid og Indsigt ved Tilvirknin- gen og Behandlingsmaaden. Vores Jords Frugtbarhed, i Hense- ende til denne Sæ(l, tænker jeg at kunne ansættes almindeligst til otte Fold eller en tredie Fold mere end af vores Havre. Byg- komet behøver heller ikke saa længe at holde Jorden som Hav- ren; thi det er det sidste, som udsaa-es og det første, som høstes; saa at det isaafald kan sættes i Ligning med Snarehavren, ja næsten kan siges at overvinde den i Hastighed.» Den tro, at havre kan blive til byg og byg til havre, sees ogsaa at have været udbredt i Søndfjord, som H. .4—)“(—vits beretter: «Men naar de, tilligemed flere maaskee, som skulle besidde større Indsigter, troe og paastaae, at Havresæden i Væxten kan forandre sig til Byg, og denne ligesaa til Havre, efter Jordens Beskaffenhed, hvori den kastes, falder saadant i mine Tanker ganske modsigende og utroligt.»