236 NORDRE BERGENHUS AMT. Det vil af disse tal sees, hvorledes Sognefjordens dybde ind- til en afstand af 136 kilometer fra bunden er tiltagende; i de yder- ste 5O—-60 kilometer er dybden aftagende indtil mundingen. Lignende forhold viser de andre fjorde, om end ikke altid saa regelmæssigt som Sognefjorde11. Sognefjorden har talrige sidefjorde, som senere er omtalt; de vigtigste er A(1)—dal-sZ)’O)“1I(w, ]‘(er(l(1lsjj)“or(l(—H, .4N)’Z(ll2(I—SZjO)“(Z(“Il med xY(’l“(’í)ll-§ZZ).())’(Z(’7l samt Sogm7(rl.8()“or(I og þÎj(erl(1“(Ysfjor(l. Fra alle disse sidefjorde, som fra hovedfjorden, gaar der fjorddale, sidedale og afdale op i fjeldet, saa at den hele fjord maaske kunde sam1nenlignes med et træ med mange grene, hvor hovedfjorden forestiller stammen og de store sidefjorde de større grene, medens fjorddalene, sideda-lene og afdalene blir de mindre grene, kvister og stilke. Den inderste arm af fjorden i Lyster gaar saalangt ind i fjeldot, at der ikke er mere end l5 kilometer ifra LySterfjordens inderste bund og til store Skaga- stølstind. Ogsaa de andre sidefjorde. Aardalsfjorden, Lærdalsfjorden, Aurlandsfjorden med Nereimsfjorden, har skaaret sig sin vei dybt ned gjennem det faste fjeld, saa at bratte fjeldvægge paa l0O0 meter og somme steder mere danner fjordsiderne, og det er disse egi1e, som aarlig bereises for sin vidunderlige natur. En af Sognefjordens sidefjorde, þZj(erl(md.gj)“or(len, trænger saa langt ind imod Jostedalsbræen, at det ikke er mere end 6—7 kilometer fra Fjærlandsfjordens bund til de fra Jostedalsbræen kommende jøkler. Sognefjordens sider er som regel steile, og det er ikke alle steder, at der ved selve fjorden er en bergfod, som kan be- bygges, saa at den Største del af bebygningen langs fjorden og dens sidefjorde ligger der, hvor større og mindre fjorddale stø- der til. Den egentlige Sognefjord med sine mange sidefjorde er ual- mindelig ren med meget betydelige dybder helt ind til bunden. Strømmen løber i regelen ud fjorden, sterkere under nordlandet end under Sydlandet Sandbankerne, der dannes af elvene ved Gudvangen, Fretteim, Aurland, Lærdal, Ganpne og Skjolden samt ved bunden af Svære-, Vet1e— og Fjærlandsfjord forandrer alle form og udvider sig. “ I Sognefjorden med dens sidefjorde er følgende havne og stoppepladse: Ytre Hja-rtholm i Lavik og Brekke herred har taalelig anker- plads paa 7 favne udenfor sjøhusene i den sydlige bugt. I Risnej)“orden kan ankres i bugten ved Brekke paa 5 a 8 favne, og ved Haugland paa 8 favne. I Gj(:?Zt(’“l9ík kan ankres paa 4 til 5 favne.
