20O NOlll)Rl-Z Bl-2R(iENH[JS AM’l’. Amtets koldeste maaned er .f(3bfu(lI’. Nogle stationer mod vest som Dombestein og Florø har ingen maaned, hvor normal- temperaturen er under 0Ó. Hvorledes de midlere maanedlige maxima og minima kan variere, er vist paa tabel H b. Regnhøidens for(leling i amtet er overmaade interessant; det vil sees.af nedenstaaende tabel, at Florø staar høiest med 2050 mm. og Lærdal lavest med 667 mm. Der er imidlertid oprettet en hel del andre regnmaalerstationer i amtet, og der synes at være steder, hvor regnhøiden er over 3000 mm. Saaledes optræder i aaret 1899 Botnen i Førde med 3085 mm., og de linjer, de saakaldte isohyeter, der viser fordeling af aarets samtlige nedbørhøide for l898, har kurver paa Jostedalsbræen, der naar op til 34O0 mm. I l898 optræder nemlig Botnen med en regnhøide af 3464 mm. Disse egne i Søndfjord synes at være de, som havde det fugtigste klima. Om regnmængden i Søndfjord skriver H. Aa-(*nlZ: «Vi ere hertillands paa alle Aarets Tider udsatte for et andet Slags Skylregn, som vore Bønder kalde Vasflog, det er et heftigt Regn, som kan vedvare et halvt til heelt xEtmaal, og længere, og 1?oraarsager et stort Vandløb i alle Elve og Bække, som opsvolme deraf og overskylle Mai-kerne, hvor disses Beliggende tillader det. Det begynder gjerne med tyk Luft og maadeligt Regn i det førSte, hvorpaa Skodde-Yret (det er det meget fine, men over- maade tæt(lraabede Regn, som Taagen indeholder) samler sig om- kring og bedækker alle Fjeldtoppe, indtil midt ned i Lierne, og der giver en saa overflødig Mængde Vand af sig, at det ofte ikke løber af, uden at fOra-arsage nogen Skade enten ved Elvebrud eller de omnie1dte Jordskreder, hvor Lierne ere bratte og Jorden løs. Dog er saadanne Vasflog ingen Tid farligere, end naar de ved Vinters Tid paakomme efter stærk Frost, og gjøre at Elvene rise, det er at sige, hæve sig, og løsne paa engang den Iis, som Frosten har belagt dem med, hvilken da i uhyre store Stykker nedIøber, som tildeels opkaste sig paa Elvebredderne, tildeels med en stærk Brumlen sønderknuse hinanden i Nedfarten og tilligemed Vandet udgyde sig igjennem Elvemundingen i Søen; ved hvilken Lejlighed mangen en Qværn og Qværnehuus gaar iløbet, foruden anden Skade det kan foraarsages efter Stedernes Beskaffenhed 1) Elster har givet en skildring af en rigtig regndag fra Vest- landet, vistnok fra Søndfjord: «Ude er det saa stummende mørkt, at man kunde fristes til at tvivle paa, at det nogensinde vilde blive Dag mere. At sige, at det regner, giver en meget fattig Forestilling om den
