. GEOLOGI. IV—5 udover fjeldvæggene. Hyppigere er det, at skredet fører sam- menballet sne (kramskred), og dette indtræffer kun under særegne veirforhold. Skred, bestaaende af almindelig løs sne, som under farten bliver som støv. er de almindeligste, og de er de farligste, fordi de rækker længst. Saadan løs og tør sne kaldes mjellsnjo af mjell, som betyder tør — tør modsat kram —-, og deslige sneskred kaldes mjellfonn (ikke melfonn). Skredene eller lavinerne kan efter dette være mjellfonner eller kramfonner, hvilket ikke forhindrer, at mjell- fonnerne eller den løse sne efter faldet bliver haard og fast. Mjellfonnernes løb er undertiden uberegneligt: de tager stundom, som man siger, vind under sig, eller de springer ud fra fjeldvæggen, selv hvor denne ikke er ganske lodret, bæres i skraa retning af det underliggende luftlag og falder ned med knuSende væg‘t, undertiden temmelig langt fra fjeldets fod. Saaledes sprang i l868 et mjellskred eller mjellfonn paa fjeldet Skriken— i Sogndal, ud fra fjeldsiden, som det havde fulgt et stykke, gik i skraa retning gjennem luften tversover den trange dal, Fardal, uden at der faldt synderlig sne paa dalens bund. Skredet styrtede ned over gaarden Ma11dsverk, som ligger ikke ganske lavt paa den anden dalside; husene her knustes, og alt levende begroves under sneen. Mjellskred optræder undertiden med forbausende størrelse, og i et øieblik kan hele fjeldsider i en længde af flere hundrede, ja undertiden tusen meter blive som en eneste sammenhængende rygende snefos, Som i udseende ikke skiller sig fra en faldende, skummende fos, men dens brag og drøn ligner tordenens. Efter ethvert større snefald, især naar dette var ledsaget af lindt veir, gik der i 1868, som var et skrækkeligt skredaar, mange saadanne større og mindre mjel1skred i de trange fjord- egne og dalstrøg paa Vestlandet Paa enkelte udsatte steder som i Uttladalen nær Skagastølstinderne, ved Aardalsfjorden og flere steder gik der et halvt Snes skred i mindre end l time. Sneskredene er impossante natur-begivenheder, men i en bælmørk vinternat er det uhyggeligt at lytte til disse forfærdelige drøn, der time efter time kan følge næsten uafbrudt paa hverandre, og som i en trang fjelddal mellem 1000 meter høie fjeldvægge giver gjenlyd, der ikke synes at ville ophøre. Det hændte flere steder i skredløbstiden i 1868, at gaarde, der ansaaes for truede, hver aften blev forladt af sine beboere, men at disse som følge af:.k1edløbenes nye retninger og uregelmæssige gang netop i sine tilflugtssteder blev overraskede af skredene. De skred, som gik i l868, var imidlertid paa nogle steder kramskred og andre steder mjellskre(l.
