GEOI.0GI. 16I par hundrede meter i bredde, og naar botnen vokser udover nogle kilometers længde, saa bliver den en sækkedal. De fjeldsider, der begrændser botnen bagtil og til to sider, har ofte en høide af 5O til 40O meter, ja, undertiden maaske af 700 meter i Jotunfjeldene. Disse fjeldvægge nærmer sig under- tiden noget til hinanden ved botnens aabning. saaledes at et l1oriZonta1snit gjennem samme bliver mere end en halvcirkel. Væggene er som omtalt i regelen bratte, ofte næsten lodrette, saaledes at naar man staar oppe paa kanten af en botn, der er bekrandset af fjeldvægge paa 300 til 4OO meter, saa kan man ved et stenkast naa ned paa bunden. Denne skraaner mer eller mindre fladt udover mod aabningen, saa at naar man ser paa bunden fra botnens fjeldvægge, faar man indtrykket af, at den er næsten flad. I mange botner dækkes bunden af en isbræ; er botnen tom, ligger der meget hyppig et lidet vand i dens bund, foran hvilket der ligger en moræne. Store søndersprængte klippe- blokke dækker bunden i de tomme botner, og nær aabningen former disse sig ofte, om ikke altid, til moræner. Som et eksempel paa botnernes forekomst kan fjeldet Taagga (Shjæringerne) nævnes. Taagga ligger i øst for gaarden Lidal ved Fjærlandsfjorden i Sogn, omtrent 3Z“1 mil fra fjorden. Høiden af den øverste spidse paa denne fjeldryg er 1534 meter. Ryggen strækker sig i retning fra vest til øst, idet den løber ud fra de vestenfor liggende fjeldmasser; paa nordsiden af fjeldet gaar Frudalen parallelt med Taaggas ryg, paa sydsiden Gm:vordalen, hvilke begge dale er sækkedale. I høiden oppe paa fjeldets nord- lige side, altsaa paa den side, som vender mod Frudalen, op- træder 4 botner, af hvilke den vest1igste er den største, den øst- ligste den mindste. Smale rygge løber ud mellem hver botn, saaledes at man vil kunne danne sig et billede af forholdet ved at lægge 4 hestesko ved siden af hinanden, den største sko vest- ligst, den mindste østligst. Siderne i hesteskoen bliver da de mellem botnerne udløbende rygge, det indre af Skoene selve botnerne Den største botn har en længde af omtrent 1.5 kilometer, en bredde af l kilometer og ved aabningen kun O.3 kilometer. Høiden af fjeldvæggene omkring over botnens bund er antagelig 25O meter. Den mindste botn er omkring 0.2 kilometer lang, 0.3 kilo- meter bred, og fjeldvæggene omkring den har antagelig en høide af over 1OO meter. De to vestligste af disse botner er leiet for to isbræer, i de to andre ligger der lidt sne samt store løse stene. Den vest- ligste botns isbræ modtager maaske nogen forsyning af is fra den ovenfor liggende Bjaastadbræ; men den anden brædækte botn er II — Nordre Bergenhus amt
Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/174
Utseende