Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/173

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

16O NORDRE BERGENHUS AMT. paa fjeldsiderne omkring de høieste tinder fremkommer forsænk- ninger, som kaldes botner. — Botner er større, i det faste fjeld udhulede rum, der paa siderne begrændses af en, oftest brat, nogenlunde halvt cylinder- formet fje1dvæg, medens bunden er forholdsvis flad. Botnerne, der hyppig optræder i stort antal i saadanne landskaber, hvor isbræer for tiden holder til, er ofte selv leiet for isbræer. De er hyppige i Sogn og Nordfjord i Jostedalsbræens omegn; der findes mange af dem i Jotunfjeldene. Det er netop i denne egn, omkring Jostedalsbræens omegn, at oberstløitnant K. Lorange under kartlægningen af amtet først erkjendte, at botnerne, der er saa karakteristiske i høifjeldet i denne egn, er et resultat af bræernes virksomhed, at bræen selv formaar at danne sit leie, idet den magter at løsbryde og bort- føre stene af sit underlag og efterhaanden at gjøre botnen saa dyb, at isen under det nuværende klima ikke længer kan blive liggende. Karterne over amtet viser tydelig nok, hvad en nøiere be- tragtning af naturen vil vise endnu bedre, at de høiste toppe i amtet og specielt de, som har alpeform, i virkeligheden er rester af krandse omkring botner. Disse eiendommelige smaadale, som afsluttes af en bra-t, halv cy1inderformet fjeldvæg, er overmaade almindelige i de høitliggende dele af amtet. — Mellem botnerne, botnvandene og tinderne er der en nøie sammenhæng. Botnerne er de smaadale, som fremkommer ved de smaa isbræers arbeide. Vandet fryser i sprækker i fjeldet, og dette er aarsagen til, at vi finder de høieste toppe søndersprængt til ur. Men i botnerne, hvor der er isbræer, kan disse trans- portere bort den løsudbrudte sten og fordyber paa den maade sit

mderlag yderligere.

I de høider, hvor dette arbeide foregaar, finder vi forrevne fjelde med takker, horn og pigge. Disse former er resultater af frostens søndersprængen af fjeldet i høiderne. Det store antal botner aner man ofte ikke fra dalbunden, og botnerne med sine indsjøer skjuler sig dybt mellem tinderne. I mange af dem finder vi moræner som levninger efter de gamle bræer. Dimensionerne af botnerne varierer; deres bredde er i regelen fra nogle hundrede op til nogle tusinde meter. Bredden varierer undertiden, saaledes at botnerne ved sin aabning er noget, under- tiden meget sma1ere end i midten. Længden af botnerne er nogen- lunde den samme som bredden; hyppigt dog noget større, og af og til noget mindre end bredden. De ovenfor angivne tal maa dog ikke ansees som grændser, udover hvilke botnernes dimen- sioner ikke kan vokse. Der gives botner, der er mindre end et