— GEOLOGL 155 ved sin petrografiske beskaffenhed fra mange andre fjelde i vort land. Det er kryStalinske skifere, ofte sædvanlige graa gneiser, glimmerskifer, kvartsskifer, men ogsaa over store strækninger .granitiske bergarter, gammel granit og stribet granit. Store dele af denne Strækning paa J ostedalsbræens sydside omkring Fjærland, omkring Veitestrandsvatn og omkring Jostedalen er paa nogle karter betegnet lige ud som granit og ligesaa store dele af landet omkring Breimsvatn og Opstrynsvatn. I Sognefjorde11s ytre del indover mod Fjærland er almindelige gneisbergarter raadende, hist og her afløst af gammel granit. Granit har stor udbredelse i Fjærland. I Nordfjord optræder hyppig graa gneis ofte flammet, den saakaldte romsdalsgneis. .4reim“Syýeld inde1—st i Nordfjord mellem Stryn og Loen bestaar af romsdalsgneis, 1000 meter mægtigi svævende lag. Øiegneis er overmaade hyppig, saaledes fra Blaa- fjeld forbi Lyslisæter ned til Lid i Indviken. Øiegneis og graa gneis øverst, lys gneis, atter øiegneis over 1500 meter mægtig. I Olden, Loen og Utviken er øiegneis overmaade udbredt fra fod til top af de høie fjelde. 0verhovedet optræder de forskjelligste gneiser i Nordfjord, graa gneis, granitgneis, flammet gneis, roms- dalsgneis, ofte i tvilsomme lag. Den sydøstlige eller indre del af amtet har, som før berørt, en helt anden geologisk bygning end den midtre del. Indenfor Vangsnes paa begge sider af fjorden, ikke langt fra Feios og Leikanger kirker, afløses gneisen og graniten af andre bergarter; her begynder nemlig en formation bestaaende af glin(lsende skifere, lerglimme1—skifere og andre mere eller mindre omdannede bergarter, i hvilke i Sogn ingen forsteninger er fundne, men som vistnok tilhører den siluriske formation. Over disse lagdelte bergarter ligger en formation, som tidligere benævntes høifjeldskvarts og skifer, men som nu tildels benævnes den yngre gneis eller lys kvartssit og spa-ragmit; saaledes er mange fjelde i Leikanger, Sogndal og Lyster byggede: over grundfjeldet glind- sende skifere, derover kvartsitiske eller gneislignende bergarter, saaledes Sko-ikZjeld i Sogndal, fjeldene sydlig for Føios,;lIolden mellem Gaupnefjord og Lysterfjord; saaledes er ogsaa de store landstrækninger, der danner Horungerne og Jotunfjeldenes fod- stykke bygget: i Lyster nemlig forholdsvis letsmuldrende skifere, der giver god jord, f. eks. i Dale, i Fortun og flere steder; der- over kvartsitiske og gneislignende bergarter rundt omkring Hor- ungerne, indtil disse bergarter i høiden afløses af gabbro, hvilken bergart optræder overalt, naar fjeldene reiser Sig i tinder. Lignende bygning har fjeldene paa sine steder i Aurland, f. eks. omkring Iilaaskavl, store strækninger i Borgund herred og omkring Tyin.
