I52 NORDRI—Z BERGENHUS AMT. de allesammen bestod af et meget grovkornet konglomerat, en fuldstændig puddingsten, hvis enkelte stykker ikke sjelden var saa store som et hoved eller større. Nu seilede vi mellem Stensundsø og Indre Sulen henimod Stensund skydsskifte, hvert øieblik ventede jeg at se kalken og dens forsteninger, forgjæves, —— vi landede, men her var heller ikke andet end det samme konglomerat, og saa langt, som øiet kunde naa nordover i det trange sund, forraadte fjeldenes plumpe former intet, hvoraf der kunde sluttes til blødere sten i en kalk- formation. Jeg befandt mig imidlertid paa et ikke primitivt terræn paa Norges vestkyst, og det var interessant nok, om jeg end ikke hidindtil vidste andet, end at jeg havde foran mig en brudstykke- sten, hvilket ligesaa godt kunde gjælde for graavakke som for gammel rød sandsten eller endog for nagelflu, og den maatte for- blive en meget tvetydig dannelse, saalænge det ikke lykkedes mig at opdage en eller anden bergart, som laa over eller under.» KvamshestPns —felt er kaldt det felt af konglomerat og sand- sten, som naar sin største høide i Bleien, og som delvis ligger i Ytre og Indre Holmedal, delvis i Vevring og Naustdal. I Kvams- hestens felt er der mere sandsten end i Sulenøernes. Stenene er sammenbundet med et rødt sandstenagtigt bindemiddel. Brud- stykkerne er gneisbergarter, skifere og syenit. Dette konglo- merat strækker sig fra “østligst i Litle Kvamshesten og vestover helt til grændsen mod Kinn. Haastenens “felt ligger inderst i Høidalsfjorden, hvor det danner det tilrundede fjeld Haastenen. Konglomeratet hæver sig her brat, nøgent og graat i klumpede former opover det svagere skraanende, skogbevoksede skiferfjeld. Kvartssiter og kvarts- skifere er almindelig i rullestenene, og de kan ligge saa tæt, at bindemidlet næsten mangler. Bremangers —felt eller Hornelens felt er det største af de i disse egne optrædende sandsten— og konglomeratfelter. Feltet strækker sig helt ifra Hyenjjorden mod vestsyd- vest over høie fjelde som Gjegnet, K3eipen og Ifielmen og videre over Gulenj)or(Ien-e, over øerne Bareksæn, Batalden og endel af Skoxpø. De høie fjelde, hvorpaa AaØ‘’otebræen hviler, tilhører altsaa dette konglomerat— og sandstensfelt. I—Iornelen, der ligger paa Bremangerland eller Bremangerø, hører ligeledes til dette konglome- ratfelt. Den overordentlige fasthed eller uforviterlighed paa mange steder i dette konglomerat gjør fjeldet skikket til at staa i steile styrtninger og i overhængende precipicer. Paa grund af bergartemes fasthed fremkommer der da eien- dommeligheder i disse egnes konfiguration. Eiendommeligt er
