GEoLoGn 151 konglomerater dækkede strækninger tilsammen omtrent 114O kvadratkilometer. l . Den aller største del af Indre og Ytre Sulen ligesom Losneø, Skorpø og paa fastlandet Lihesten hører til Sulenøernes felt; saavel paa den nordvestre som den sydøstre side dukker hist og her skiferen ind under konglomeratet. Det er rullestenene i konglomeratet ved Stensund, som Ei-äi(:h Pontoppidan i sin «Norges naturlige Beskrivelse» har taget for forsteninger. Til sin beskrivelse har han en tegning kaldet «Fjeldet ved Stene-Sund», der viser en steil klippevæg gaaende lige ned i havet, og paa klippevæggen vrin1ler der af ammoniter og forskjellige andre forsteninger, der hører hjemme i yngre for- mationer, og i havet vrimler der af sei, saaledes som de talrige seieha1er i Vandskorpen viser. “ Beskrivelsen af fjeldet ved Stensund er saalydende; «I Evindvig Sogn, 6 Miile Norden for Bergen, er et Sted, kaldet Stene-Sund, hvor man seer Fieldet paa en halv Fierdings- veys langt at fremvise de Petr(îfa(—ta, som søges i Kunst-Kamre, nemlig mange Slags saa kaldede Gor-naa Ham-monis, store og smaa Snegle, Muslinger, Orme, Insecter, og jeg veed ikke hvad, som ey kunde kaldes Lu.s“us ZV(ltlll’(B, hvilket Ord synes i slige Ting Lusus POö;ZíClt8, og er en fattig Udflugt for dem, som vil negte det unegtelige. Alle disse Skabninger sidde der ligesom indæltede i en Dey, og at Klippen var blød som Dey eller Dynd, da de først bleve hængende deri, det kand ikke negtes af nogen fornuftig VBeskuere. Jeg vil forbigaae mange mindre Exempler af samme Slags saasom den saa kaldede St. Olufs Slange i Nordals Fiorden, hvil- ken vel er .f(lbltZ(”ll;B i Henseende til St. 0luf, som Munkene tillagde det Mirakel, at han kastede den derhen, hvor den endnu sees, men at den har hængt der siden Syndflodens Tid, har intet utroe- ligt, uden det skulle være dens Storhed og Længde af mange Favne.Þ) Denne Pontoppidans beskrivelse af fjeldet ved Stensund førte i aaret 1822 den tyske geolog Nauma-im ud til Sulen for at iagttage disse forsteninger, som tydede paa yngre og i Norge tidligere ukjendte formationer. Naumann skriver: «Med spændt forventning forlod jeg Evenvik for at seile til Stensund i Indre Sulen. Udseendet paa fjeldene svarede ingen- lunde seet i afstand til mine forventninger; thi uhyre afrundede fjeldklumper uden spor af vegetation saa ud som uldsække, den ene taarnet op paa den anden, ganske som granitfjeldene pleier at se ud ved det aabne hav. Dog nærmere og nærmere jagede vinden os, og da vi endelig var naaet forbi Næsø ved den syd1igs-te klippe af Indre Sulen, saa jeg til min overraskelse, at
