148 Nom)HE BERGENHUS AMT— synes at danne store folder eller trug. Mægtigheden af denne skiferfermation er betydelig, paa sine steder antagelig op til 2000 meter. Et vigtigt fund af forsteninger er gjort i kalksten tilhørende denne formation paa Atløen af dr. H. Reuseh. Paa den vestligste del af Atløen ligger fjeldet Skar-hamrene eller Brurestahjen. Dette sidste navn bruges af nordfjordingerne som seiler forbi her, fordi fjeldet er stribet eg ligner en brude- stak. Striberne kommer deraf, at der er te bergarter, som veksler, en mørk, glindsende lerskifer eg en hvid kvartssit med kvarts- kenglemerat. I lerskiferen ligger noget graa kalk, og deri er fundet levninger af sjødyr, som tilhører den mellemste del af den siluriske tid, sjø1iljer (enkrinit-led) eg koraller O”avosites, haly.s-ites, (—atenularia). Efter dette tilhører bergarterne i dette fjeld, og efter al rimelighed i en stor del af den nærliggende egn, den silurisko tid, eg disse lags geologiske alder er med dette fund bestemt som siluriske. Over denne siluriske formation paa strækningen mellem Sognefjerdens munding og nordover til omkring mundingen af Nordfjord optræder fire ret mærkelige -sandsteu— Sulenøemes felt i Sulen herred, Kvamshestens —felt paa halvøen mellem Dalsfjerd eg Førdefjord, Haastenens .felt inderst i Høidalsfjorden i Kinn eg Bremangers .felt i Bremanger, Kinn, Gloppen eg Daviken herreder. Om strøget inden skiferfeltet gjælder, som berørt, i det hele, at det er mere eller mindre parallelt med de her optræ- dende fjerdes retning, eller rettere de store fjerde gaar i regelen i strøgets retning, og strøget er altsaa i det hele østvestligt. Dette er tilfældet i Aaflorden, hver strøget er nordvestligt og vestligt, i Dalsflorden, hvor man finder hevedfjordens og strøgets retning vestlig, og det samme er i det hele tilfælde i Førdefjorden, HøúlaL9jjordm, Eikej)orden og Norddalsflorden, hvilke allesammen paa den største Strækning gaar gjennem skiferfelt. Denne sam- menfalden af strøgretningen eg mange fjerdes retning maa imid- lertid ikke epfattes som en undtagelsesfri eller meget streng regel. Men er strøgretningen i det hele ikke underkastet store Varia- tioner, saa gjælder dette ikke faldretningen, thi denne veksler ofte, eg da nu østvestligt strøg er regel, medens faldet veksler i de her omhandlede egne, saa sees det, at faldretningen maa være snart nerdlig, snart sydlig. Som regel kan det erindres, at faldet oftest er ind under kenglemeratet, saa at faldvinkelen paa kenglomeraternes sydside er nerdlig, paa deres nordlige syd1ig. Saaledes falder skiferen paa Sulenøernes sydside ved Kraakevaag med nerdnordvest ind under kenglemeratet. Det O
