. GEOLO(il. „ 147? Josteda1sbræen, er et gneis— og gra-nitland uden andre overlig- gende formationer. Denne store landstrækning eller amtets midtre del indbefatter hele midtre Sogn, den indre del af Søndfjord og hele Jostedals- bræen samt endelig hele den indre del af Nordfjord og er, som nævnt, et gneis— og granitland, paa store strækninger dækket af bræer, men forøvrigt uden andre forma-tioner. Endelig den sydøstlige del af amtet, det vil sige den indre del af Sogn indenfor Vangsnes, landet omkring Nereimsfjord Aurlandsfjord, Lærdalsfjord, Aardalsfjord og Lysten-fjord og omkring de fra disse fjords opgaa-ende dale, har en helt anden og mere kompliceret bygning med lagdelte, delvis omdannede bergarter, men derhos med talrige ikke lagdelte bergarter som labradorsten’ i Nereimsfjorden, yngre granit i Lærdal og med gabbrobergarter i Horungerne og i den del af Jotunfjeldene, som hører til amtet. Det kan da siges, at amtets vestre del er mærkelig ved forekomsten af mægtige konglomerater, den midtre del er ens- formet, men huser de største bræer, og den indre del er inter- essant ved sine gabbrobergarter, sine tinder og sine steile fjeldsider. I amtets ydre del eller paa øerne og halvøerne mellem fjordene, optræder da i det hele tre formationer: Grun((f)“eldet med grav-ait, en .s-k“(ferj’or-mafion tilhørende s-ilur og endelig over skiferen konglomCrat og sandstcm. Grundfjeldet bestaar af graa og rød gneis, vekslende nu og da med glimmerskifer og hornblendeskifer. Af og til optræder gammel granit, saaledes pa-a nogle steder i (gIIl(’7l— sydlig for Sognesjøen. Grundfjeldets bergarter danner ogsaa den nordlige del af Breve-angerland, Vaagsø og hele Stadland. Ogsaa enkelte øer som Reksten og Kima er gneisøer. Paa Stadlandet er der ved siden af gneisbergarter ogsaa gammel gi-anit. Over disse grundfjeldets lag optræder skiferformationen med andre lagdelte bergarter: lerglimmerskifere,. glimmerskifere, grønne skifere, kloritskifere, nu og da vekslende med kvartsskifere; af og til optræder kalklag. Denne skiferformation har udbredelse omkring Aafjord, I)als- fjord, Førdefjord og fjordene østlig for Flere samt paa den midtre del af Bremange)—land og paa adskillige øer, som sydlig paa- .ä1tlø, Svanø, Askrovø, Staurø og Brandsø. Desuden gjenfindes den sydøstlig og nordvestlig paa Sulenøerne, medens den største del af disse øer er konglomerat. Strøget af denne skiferformation er i det hele taget fra øst til vest, i det hele ligeløbende med fjordenes retning, medens dens fald er vekslende snart nordlig og saa sydlig, Saa at den
