140 NoH1)m?: BERGENHUS An1T. Sydvest for Svartevastind ligger den af Slingsby bestegne og benævnte Bjørnetind, og mellem disse tinder ligger en bræ. Gjegnets sider styrter steilt ned mod fjorden i nord, vest og øst. Letteste adgang op paa høiden er der gjennem Skjerdalen. Fra Aalfoten er opstigningen besværligere; man kommer da op omtrent paa midten af bræen, der her ligger i en høide af 15OO til 1600 meter. Har man vandret over bræen fra nord mod syd — ca. 1O km. — kommer man over i fjeldene nord for Eikefjo1—den og Førdefjorden i Søndfjord. Vestenfor Gjegnet er en ubeboet fjelddal, Øksen-dalen-, og i dalen et vand, Øksem:atn: herfra løber ud en elv, Øksenelven, som efter et kort løb falder udover den steile fje1dvæg ned i fjorden. Fossen hænger, som det er Sagt, som et umaadelig stort uredt garnhæspe nedover fjeldet, idet den i sit fossende løb nedover uafladelig spredes og Samles, spredes og atter samles i større og mindre bundter. I vestre Øksendal er Skog, væsentlig bestaaende af birk, rogn og furu. Flere steder er her tydelige stier efter hjorten. Fra østre bred af øvre Øksendalsvatn — Trollebotn — hæver sig Gjegnet i en lodret, sort fjeldvæg i 3000 fods høide, medens vandets syd— og vestside omgives af sterkt skraanende, snedækte fjeldsider. Langs østsiden af dette vilde vand er neppe fremkommeligt, derimod vistnok langs vestsiden, hvis man gaar noget høit oppe. Ogsaa øvre Øksenda1svatn er uden bræslam. Fra toppen af Bukkenipa, 1600 meter høi, er udsig-ten pragtfuld; man ser J ostedalsbræen og de store aabne fjordgab n1el1em Stad og Søndfjord samt nær og fjern talrige vakre fjeld- toppe. Impossant fortoner sig i øst Gjegnets mørke, mindst 1,Z4 mil lange fjeldvæg. Nordvestlig for Bukkenipa ligger et temmelig betydeligt vand, ])G2lv]’(*Dl(l(ll-S’“l.?(l()l, 596 meter over havet, fra hvilket en kort elv styrter ned i Aalfotenfjord. Sydlig for Dauremaalsvatn ligger SfO7’(3hc’8f. Brede, mærkelige terrasser fører skraat opover Storehests fjeldsi(le. Storehests lavere top er ca. 1350 meter over havet, den øverste top hæver sig høiere, til 142l meter, og kan ikke sees fra Aalfoten. I Førdepol1en munder Z1askaarelven, der længere op er delt i vestre og østre Aa“sïkaarelv. Vestre Aaskaardal er stenet og nøgen. Elven danner flere brægrønne smaavande og har flere tilløb, som ikke staar anført paa amtskartet. Ved det næstøverste vand er der undtagelsesvis en frodig vegetation, græsbakker og en del rogntræer paa nord- og vestsiden, medens der ligger sne paa syd— og østsiden. Det øverste va-nd var islagt i slutningen af juli og tildels omgivet af
