NATURLIG BESKAFFENHED. 139 Disse ensomme og uveisomme egne er endnu tilholds- sted for ikke faa bjørne, og bjørn og bjørnespor træffes paa bræen. I ydergrændserne og i dalførene er ikke lidet hjort, og de reisende beretter om hjortestier i dalene. Den her omhandlede Strækning begrændses i nord af den del af Nordfjorden, som benævnes Hundviksfjorden og af dens sidefjord Aalfotenfjord, der fortsætter i Førdedalen; mod øst ligger den vilde Hyenfjord, mod syd ligger Hopselvens dalføre og længere vest flere vande paa bræens sydside, af hvilke S(orebotn- vutn, et vand med storartede og vilde omgive1ser, er det vest- ligste; i vest ligger Re2sæatn, og vestlig for dette gaar fjorden Nordg-alen ind. Foruden de store bræer er der her i denne egn dristige tinder og dybe gjel med elve, fosser og sjøer. Fra Skjer(lalen, som gaar op paa Vestsiden af Hyenfjorden, er der paa en længde af 3O km. ikke gaard og ikke sæter og ikke fodsti. Toppe paa nordsiden af denne store bræ er først Gjegn(—t, det høieste punkt, 1722 meter, som anført, paa østsiden af vestre øk-S’BI2(Z(lZ6’)l vestligst ligger Bukkenipen, 160O meter, saa følger Storehest, 1421 meter, og Snmibben paa sydsiden af Førdeda1en; vest1ig ligger Hjelmen, 1217 meter, en prægtig top, ]Oeipen, 1359 meter, og Risebøra med en bræ med mange sprækker. Selve Aalfotebræen hæver sig i sin midtre del op til 1631 meter. Men foruden disse paa kartet benævnte fjelde er der i den her om- handlede Strækning mange andre høist mærkværdige toppe. I den østlige del gaar, som nævnt, op mod sydsydvest Skjer- da1en, der løber omtrent parallelt med Hyenfjorden og er a-dskilt fra denne ved en høi og skarp fjeldryg. Skjerdalen gaar henimod l0 km. op i fjel(let, der for en stor del bestaar af konglomerat, og som i ikke ringe grad er dækket med evig sne, men dog med faa og smaa isbræer, hvorfor Skjerdalse1ven heller ikke har brævandsfarve. Ved nordenden af Skjerdalsvatn er birk— og furuskog. Skjer- dalsvatn har vilde omgivelser. En vakker tind, af Bing benævnt Svartevastind, med sortblaa fjeldvægge hæver sig op fra Svartevatn med dristige former. Den er i vest og syd omgivet af en liden, men vild og brat isbræ, mod nord og øst af Svartevatn og dettes afløb. Dybt under ligger Svartevatn og Som-tevasbræ og til den anden kant end dybere Skjerdalen, og endnu dybere, over 1250 meter ned, sees fjorden. Man ser bræer og tinder nær og fjern. Gjegnet og Gjegnabræen og fjeldene i Ytre og Indre Nordfjord, Jostedalsbræen, Søndfjordfjeldene og Søndmørsalperne.
