NA“rUm.1o BES1(AFFENHE1). 123 Aabrekkegaard og flere andre gaarde fik mindre skyld, som før berørt Bræer i .Yøl-sten-. I Jølster er der større bræer i Fondalen, inderste sidedal til Stardalen, videre er der en større bræ, Aamot- bræen, i Aamotdalen, ogsaa en afdal til Stardalen, og endelig er der en større bræ, Lzmdebræen, ikke langt fra Jølstervatns østre ende i Kjøsnesfjorde11. FO)lbl’(R8rIl6 ligger i Fondalen inderst i Stardalen, ca. 22 km. op fra Jølstervatn i Jølster. Der er flere isstrømme her, men der er kun en, den sydligste, som gaar ned mod dalen. Denne bræ er ikke lang, men er temmelig bred, naar man ikke regner med det fjeldstykke, som staar frem midt i bræen. Bræen ski-aaner sterkt, men jevnt, saa at der er ikke mange sprækker. Mægtigheden synes at være betydelig i høiden, mindre længere nede. Høiden over havet er nær —lO0 meter. I en sidedal til Stardalen, Aamotdal, ligger Aamotbr(ee)1, som er temmelig lang, men lidet bred med en høide af 65O meter over havet. 0ppe i Stardalen er der ikke regelmæssige moræner, men glacialt grus bearbeidet af elvene. Lundebr(een— gaar i vestlig retning ned i Lundedalen, som kommer op fra Jølstervatn. Det er en mindre bræ. Da den kun har en længde af l km. med en bredde, som paa en længere Strækning ikke er mere end 3O meter, er mæg- tigheden temmelig ubetydelig. Ikke desto mindre er bræen iI1teressant. I høiden viser bræen en sprukket isrand, men fra høiden gaar der en isstrøm 1odret ned over fjeldvæggen. Man kunde sammenligne den med en umaadelig fos, som pludselig var frosset i faldet. Man forstaar ikke, hvorledes isen kan holde sammen, og dog er der ikke andet end mindre sprækker. Det er først, naar man kommer ned i dalbunden, at man kan forstaa, at en b1—æ kan hænge slig. Man ser da, at bræen ikke har en saa b1—at ski-aaning, som det før synes; faldet er i virkeligheden ikke mere end 45Ó. Man ser, at bræens ende er støttet paa en 8Iagsfa1djøkel, dannet dels af skred, som kommer fra østsiden af den ovenfor omtalte brærand, dels af en masse sten og sand, som for en stor del er ført frem af bræen selv. Hvis denne faldjøkel ikke var der, saa vilde bræens ende, da mægtigheden tilsyneladende er større oppe, visseligen løsne og falde ned ved 8ll1 egen vægt. Høiden over havet er 462 meter. Hele dalbunden bestaar af en eneste grundmoræne, som paa I10gle steder faar formen af endemoræner tvers over dalen. Lundedalen med sine steile, ofte glattede fje1dvægge, fuld af sten i dalbunden, er en af de trangeste og vildeste brædale.
