I22 N()RDRE BERGENHUS AMT. C smeltende tinder og taarne, som hvert øieblik kan ramle sammen. W Brigsdalsbræens nedre del er noksaa flad og med regelmæs- sige tver— og længdesprækker. Paa begge siderne ligger bratte fjeldvægge, fra hvilke stene ofte styrter ned paa bræen. Alligevel er bræen, selv her i kanterne, ikke synderlig skidden. Brigsdals- bræens sydvestlige del er udsat for det høiereliggende Kjøtabræ- fjelde udrasninger, og denne del er helt sort af sten og grus i modsætning til hele det øvrige parti af denne for sin rene farve kjendte blaabræ. Ved bestigningen af den bratte og forrevne bræ fandtes isen at hæve sig med temmelig regelmæssige mellemrum som mure op til 20—-3O meters høide, og mellem hver mur er et indsøk af indtil 20—3O meters bredde. I disse dale ligger isblokke og stundom dybe tjern. Naar solen staar paa, siler vand ned overalt, og under isen bruser store bække. Rundt om, men især langs bræens kanter, høres dunder og dunk af sammenstyrtende is og stundom et alt-overdøvende tordenbrag. Brigsdalsbræen har efter bygdefolkets udsagn skredet et stykke fremover i l895, medens den og de andre isbræer i Olden og Loen forøvrigt skal have gaaet jevnt tilbage i aarene fra 1873—95. Mjølkevoldsbr(Pm kommer ned i nordlig retning med en noksaa jevn skraaning paa 25Ó ned i den inderste del af 0ldendalen. Den er 2 km. lang, og bredden er omtrent 2OO meter. Den ender med en isvæg paa 1O meter. Sprækkerne er meget uregel- mæssige. Høiden over havet er 305 meter. Morænerne i nærheden af bræen er rege1mæssige, men meget smaa, neppe 2 m. høie. Mellem Mjølkevoldsbræen og Brigsdalsbræen ligger en mindre bræ, som heder Kjøtabræen. Den nederste del af Mjølkevoldsbræen rykker til sine tider frem og pløier op mellem det sparsomme græs og de unge træer, som vokser ovenfor endemorænerne. G Derpaa trækker den sig for en tid tilbage, indtil en ny fremskriden finder sted. I en menneskealder har der været en stor ishule paa den vestlige side af bræen. De tre bræer i Olden havde efter de Sæm været i tilbagegang i lang tid. I 1869 syntes de at have gaaet frem. Senere er de i det hele gaaet tilbage Aabrekkebræen antages af de Sez1e ikke at have været en bræ af første orden før for 150 aar siden. Den kom da tem- melig hurtig frem og ødelagde en hel del dyrket land, hvorfor
