l20 NORDRI—Z BERGENHUS AMT. .4abrekkeb-ræen kaldes ogsaa Bø-en(lalsbr(e efter elven Brenna, som kommer fra den; dens hovedretning er mod vestnordvest; den kommer ned i en sidedal til Oldendalen. Den øvre del er steil og meget forreven, derpaa bliver den mindre skraanende og har færre sprækker. Paa bræen er der store ispigger og grus- keg1er. Fra østsiden kommer en 1iden, b1—at bræ ned til hoved- strømmen, men der er kun svage spor af midtmoræner. Bræen er omtrent 3 km. lang og 4O0 meter bred. Høiden over havet er omtrent 2(i6 meter, i 19O0 efter J. R()kstad 257 meter. Det er den af bræerne i 0lden, som gaar længst ned. I Olden gaar det sagn, at denne bræ for lang tid siden ikke naaede helt ned i dalen, men kun hang fremover fjeldet. Gaarden Aabrekke og en ødelagt gaard Tungøen skal da have havt en udmærket havnegang for sine kreaturer i den dal, hvor bræen nu 1igger. De Seue sætter Aabrekkebræens fremrykning til omkring 1720, men opgiver ingen kilde herfor. Det er ogsaa rimeligst at henlægge den til begyndelsen af det 18de aarhundrede efter andre bræers sterke fremrykning paa denne tid. I dalen foran Aabrekkebræen er fem endemoræner. Den første 4O meter fra bræens ende, den anden 22O meter. Til denne sidste naaede bræen for 28 aar siden; altsaa har den trukket sig 22O meter tilbage i de sidste 28 aar før 1900. Den anden endemoræne er meget Stor. Den markerer bræens stand- punkt, da den var længst fremme i begyndelsen af 70—aarene. Den tredje endemoræne ligger 348 meter fra bræens ende, den fjerde 573 og den femte 948 meter. Foran denne paa bergham- meren op for gaarden Aabrekke er der mærker efter, at bræen engang for ikke saa lang tid siden har naaet did. I Olden kan traditionen berette, at bræen har naaet omtrent 110O meter længere frem, end den nu naar. Det heder nemlig, at omkring aarene 1775—18OO naaede Aabrekkebræen saa langt frem, at iSStykker fra den undertiden styrtede udover den bratte hammer op for gaarden. Der har ved Aabrekkebræen ligget en gaard Tungøen, som i sidste halvdel af det 17de aarhundrede havde tre opsiddere, og disse kunde føde paa sine gaarde efter matrikelen for Nord- fjord af 1767 38 naut og 3 heste, og de avlede 29 tønder korn. Ifølge fogedregnskaberne fik Tungøen, som i 1667 havde en skyld af 2 løb 3 pd. smør, sin matrikelskyld i 1702 nedsat med 2 pd. 8 mþL, i 1728 med 1pd. 16 mål ogi1735 med 2 pd. 12 mZ(. Da havde den tilbage kun 12 mål af sin matrikelSkyld. Efter sagn, meddelte af lærer JIartinus E. Bødal, heder det: «Aar 1734 stor skade paa Tungøen paa ager og eng ved elvebrud af Br(&maa, som kommer fra Aabrekkebræen.
