114 NoH1)BE BERGP:NHUS .mT. længde af 24 m., en bredde af 1O m., og høiden af det parti af den, som rager op af jorden, er omkring 8 m. Dette giver et kubikindhold af det, som er over jorden, paa 192O m.3 Berg- arten i disse store flytteblokke er gjerne en smuk porfyrgranit med blegviolette feldspatøine. Den findes ogsaa talrig repræsenteret i bræens endemoræner og staar i fjeldsiderne omkring her. Folkene paa Berset angiver, hvorlangt bræen skulde have naaet i 1829. Herfra og til bræenden var deti l899 720 m. Saa meget skulde da bræen have gaaet tilbage i de sidste 70 aar. Forbes siger, at der (i 185l) ligger en moræne øiensynlig af nyere datum omtrent 9O0 yards (823 m.) foran Bersetbræen. Antagelig menes hermed den nuværende 7de moræne, som nu ligger 150O m. foran bræen. I saafald skulde Bersetbræen ide 48 aar fra 1851—1899 have gaaet 67()—68() m. tilbage. Efter disse 2 opgaver skulde altsaa Bersetbræen have gaaet tilbage 50—60 m. i de 22 aar fra 1829—1851. Dette synes at være for lidet efter den hastighed, hvormed den har trukket sig tilbage før og siden. Fra 1748 til 1899 har den gaaet 1680 m. tilbage. Tc)erbræen kaldes af de Seue Nordre Bersetbr(e eller ]3jørnestegbr(P. Det sidste kan lede til forveksling, da Faabergstølsbræ almindelig tidligere kaldtes Bjørnestegbræ (kfr. Keilhau, Naumann og Bohrl efter den lige søndenfor liggende Bjørnestegadnsæter. Tverbræen ligger nu med sin ende mindst et par hundrede meter op i fjeldsiden over dalbunden, men har engang naaet helt frem til elven nede i dalen kort vestenfor gaarden Berset. Mo- rænerne nede i dalen viser det. Om denne bræ har Bohr («Om Isbræerne i J ustedalen », pag. —D følgende beretning fra Indre Sogns thing— og justitsprotokol: «Paa Gaarden Berset i Krondalen vare Aar 1742, den 21de August, Sorenskriver, Foged og seks udnævnte Synsmænd tilstede for at granske den Skade, Iisbræen da havde foraarsaget. De fandt, at det hele Iisfjeld havde nedtrængt sig 88O Fod fra Ber- sets Huse imellem tvende Fjelde i et Fjeldskaar, Tufteskaaret kaldet. Denne Iisbræ kommer fra Norden og viser imod Sønden til et Fjeld, Høineppen paa hiin Side Elven. Tvende gamle Mænd forklarede, at Iisbræen i deres Ungdom havde været øverst oppe i Tufteskaaret, men nu nedtrængt sig i de sidste 1O Aar omtrent 60O Fod paa den slette Mark. Denne Iisbræ fører foran sig fra Grunden af Alt det, der forekommer af Jord og Steen. (Disse Hobe af Sand, Gruus og Steen kalde Justedølerne Vorre, SchweiZerne Moraine og Iislænderne Jøkelgjærder). I Breden havde Bræen tiltaget 1680 Fod. I Vest tversover Dalen ere Fjeld og Mark, øverst fra ned til Elven, bedækkede af Iisbræer.
