NATURLIG BESKAI—’FENHEI). I I I ligger først en temmelig betydelig bræ, Nystølsbr(een, som imid- lertid ikke naar ned i dalbunden; den danner afløb for den sydlige del af ismarken vest for Langedal. T?msbergdalsbræen, som maaske er Nor ræ, ligger ien sideda1,“Tunsbergdalen, til Jos e alen, men den hører til Lyster herred. T1msbergda1en gaar op mod vest fra Joste- dalen, omtrent 8 km. fra Gaupnefjordens bund, og fortsætter, men med krumninger, ca. 5 km. i vestlig retning, faar saa nordlig retning sydfor Tunsbergdalsvatn og gaar saa 7 km. i nordlig og nordvestlig retning op til bræen, saa at dennes afstand fra havet bliver ca. 20 km. Tunsbergdalsbræen gaar først“i retning mod sydøst og der- efter mod syd gjennem Tunsbergdalen. Den er 14 km. lang og l00O a 150O meter bred. ’ Den øverste del af bræen har en skraaning paa 150 med nogle tve1—sprækker. Skraaningen af det mellemste parti, hvis udstrækning er 8 km., er næsten umærkbar, idet bræens over- flade (sprækker undtagne) er saa jevn og flad, at man kunde bringes paa den tro, at ismassen flyder paa en sjø. Den er i det hele saa flad og fri for sprækker, at den med undtagelse af det nederste parti let kan passeres. I de lavere dele er der de steder, hvor skraaningen er om- trent l5“?, og bræen er der meget sønderskaaret. Bræen begrændses af steile fjeldvægge, som gaar helt ned til bræen undtagen i den nederste del. Bræen synes i sin midtre del at have stor mægtighed, som man sikkert kan anslaa til 200 meter i det mindste. Tunsbergdalsbræens høide over havet er 446 meter. Det heder i 1870, at denne bræ dengang i nogen tid havde trukket sig tilbage. Det angives, at den i 50 aar, fra 182O—7O, havde trukket sig omtrent 30O meter tilbage, og samtidig havde mægtigheden aftaget betydelig Det antoges i 1870, at bræen da paany gik frem. I de senere aar er den gaaet yderligere tilbage. Ned i en botn, store Brimkjedelen nær Tunsbergdalsbræen, kommer fra vest inderst inde en liden bræ, som forener sig med hovedbræen. Den har, som alle bræer her, aftaget meget i de senere aar (før 1900), saa isens mægtighed inde i store Brim- kjedelen nu er meget mindre end tilforn; isens overflade herinde ligger nemlig nu omtrent 10O meter lavere end det laveste punkt paa hovedbræen foran Tunsbergdalsbræen. Fora 1sbræen er d“e“ruj;1;e“—endeËn1orgener; den ne- derste er den betydeligste, og den hidrører antagelig fra bræenS sterke fremrykning i midten af forrige aarhundrede. Den ligger §å-R
