]I2 NORDRE BERGENHUS AM’l’. l10O meter nedenfor bræens endepunkt i 1900. Mellem denne og bræen ligger der to mindre endemoræner, den ene 300 meter fra bræen, den anden 580 meter. Tunsbergdalen nedenfor bræen har flad bund. Naar und- tages morænerne umiddelbart ved bræen og nogle gamle elveleier, saa er der ingen ujevnheder i da1bunden. Jordbunden, som er aur, er bevokset med græs og dvergbirk. Bræelven, som gjennemløber dalen i mange bøininger, falder ud i Tunsbergdalsvatn og er temmelig stor og har maaske i usædvanlig høi grad den farve, som er eiendommelig for disse elve; den bliver meget klarere efter at have passeret Tunsbergdals- vatn, og den fylder mærkbart aar efter aar vandet med sit materiale. g Paa østsi(len faar Tunsbergdalsbræen tilløl) fra fire smaa sidebræer, men man finder kun spor af en midtmoræne. Lørdag den 6te august 19OO kom der flom i Leirdalselven, der kommer fra Tunsbergdalen; den voksede op til en usædvanlig støi-relse, brød sig et nyt 1eie, skar sig tvers igjennem hoved- veien nedenfor broen over det gamle løb og ødelagde veien paa en Strækning af flere hundrede meter. Dette skede omtrent en mil ovenfor Marifjære11 i den del af Jostedalen, der hører til Lyster præstegjeld. Hele Jostedal præstegjeld blev imidlertid ganske afspærret fra forbindelse med udenverdenen. Der foraarsagedes skade paa en del furuskog tilhørende gaarden Leirmo. Elven tog sig nyt løb Ved gaarden Leirmo, hvor den falder ud i Jostedalselven. Ved gaarden Leirdal, noget høiere oppe, tog elven samtidig ud en bro, som havde staaet i over hundrede aar. Dette viser, at flommen var usædvanlig stor. Da der paa denne tid ikke var nogen større vandmængde end almindelig hverken i selve Jostedalselven eller i de andre e1ve i distriktet, for1nodede be- boerne af de omliggende gaarde, at flommen i Tunsbergdalse1ven maatte skyldes en opdæmning af bræen. En Saadan antagelse finder ogsaa støtte deri, at der hver af de forudgaaende sidste fire somre indtraf stor flom i TunSbergdalselven i slutningen af juli maaned, uden at elvene i de tilstødende egne steg noget paa denne tid. Flommen 190O var imidlertid større end nogen af de foregaaende. Maaske skyldes disse flomme efter .I. Rekstad opdæmning ved Tunsbergda1sbræen foran botnen store Brimkjede1en. Tunsbergdalsbræen ligger her, som omtalt, 10O meter høiere end isen i store Brimkjedelen. I Jostedalen og dens sidedale kommer der ned flere bræer fra Josteda1Sbræen, nemlig: Gr(mneskr(Z(lbr(B (den sydlige Berset-
