Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/85

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


72 NORDLANDS AMT. Bedre er skogbestanden om IØellas bund og paa halvøen mellem Kjella, Bindalsfjorden og Sørfjorden. Her blev skogen for stærkt udhugget i midten af 1880-aarene. Ogsaa skogens omkring Harangsfleld, Myrmarkvatn, Skotnes- jjord og Seljjord blev paa hin tid stærkt medtagne. I dalføret fra bunden af Harangsjjord, Eidvatn, Ejeldvatn og Storvatn1 og videre langs Auneelven og Barstadelven, i Vasbygdm og omkring Lille Soberg.s-vatn opimod Hongfjeld er der noksaa god skogmark. Især omkring Storvatn i Vasbygden har skogen været frodig. Ogsaa her blev skogene medtagne i 188O-aarene. Dette gjælder ogsaa om skogene om Sørfjorden, Kollbotn og Bindalsaaen, til omkring Aabjørgvatn. I R“ingvasdalen, omkring Kalvkruvatn og Kalvvatn, er endel barskog og 1øvskog. Lange dalføret fra Haarstad (ved Bindalsaaen) nordover over Aunesæter til Urvold og videre til Reppen er fjeldene skogklædte; ligeledes er der endel skog, væsentlig løvskog, omkring Glemvatn og i Glømdalen. Fjeldskraaningerne mod Tosen er skogfattige. Paa nordsiden af fjorden er dog endel skog fra Mehammeren til henimod Landebygden. Paa sydsiden er strøget omkring Kol.s”uik, Bogelvdalen og Nedre Skrovodalen* skogbevokset. Ved Tosens bund, omkring Borkamoen, Tosbotn og den nedre del af Svartvasdalen er der ganske gode skogstrækninger, væsentlig gran. Dimensionerne er gaaet tilbage, men der leveres endel større salgslast og smaatømmer. Herredet behøver ikke at kjøbe bygningstømmer, og der sælges endel brændeved. Der bruges noget torv til brændsel. Der forarbeides en del baade i herredet. Middelpris i 1905 pr. favn birkeved var kr. 8.50, for furu kr. 7.00 og for gran kr. 6.5O. Middelprisen i 1905 pr. tylvt bygningstømmer var kr. 0.15 pr. løbende meter, naar dimensioneme var 6 a 7 m. lang, 13--15 cm. top. - Ve af skogen eies af udenbygdsboende og 1Z100 af udlæn- dinger. Der er endel snaumark skikket til skogkultur. Nogen flødning af tømmer foregaar i de større vasdrag: Til Tosen flødes gjennem Storelven og Tverelven ved Tos- botn ; gjennem Bogelven ved Kolsvikbogen, samt gjennem Urvold- vasdraget. Til Øijjorden og Sørjjorden flødes gjennem Bindalsaaen, Ter- raakelven og Aarsandelven. Til Harangsjjord flødes gjennem Storvatns og Eidvatns vas- drag, samt gjennem Myrmarkvatns.