Bm1)A1.1.-:N I-1ERRE1). 7l Hønseholdet er blevet øget Paa næsten hver beboet gaard og husmandsplads holdes høns, fra 5 til 10, enkelte op til 25 og mere. Bindalen havde i 1905 4 meierier: Vikagaardens meieri fra 1897, Bindalseidets meieri fra 1896, Røitvolds meieri fra 1898 og Holme meieri fra 1901, hvilke alle eiedes af melkeleverandørerne; til- sammen blev i 1905 indveiet 152268 kg. melk, og der tilvirke- des 5609 kg. smør, og solgtes endel fløde. Den skummede melk tilbageleveres leverandørerne; der sysselsattes 4 kvin(ler. Maskinerne drives med haandkraft. I Bindalen herred har enkelte fleldji)mer tilhold med sine renhjorder. I trakterne om Bjømstokvatn, Leiraavatn og Dags-laattvatn er ypperlige renbeiter, og her pleier en fin at have tilhold. I Skrot-Odalen holder ogsaa en finnefamilie til vaar og høst; der er koje ved Nedre Skrovodalsvatn. I Skrovodalen er udmærkede gi-æsgange, tildels slaatte1and. Der siges, at finnen volder ikke liden skade, idet renen ligger indpaa markerne langt udpaa vaaren og æder op og tramper ned græsset. Om sommeren trækker finnen med renen østover. I egnen om Søbergsvatn- Jutuljjeld holder ogsaa ren ti1. Om vinteren drager finnerne til øerne udenfor. Skog. Gran, furu og birk er skogdannende træer. Des11den vokser der silje, asp, rogn, hæg, alm og or. Der er i det hele ikke saa meget skog i herredet. Paa flere steder er særlig granskogen væksterlig; furuskogen vokser mindre godt; birkeskogen har ofte noksaa god vækst. Lavere skogaaser er der i Vasbygden mellem Tosen og Vel- fjorden og i Aaen, som er Binda1ens betydeligste dal. I disse to dale er de vakreste skogs i herredet, men de er adskillig medtagne. Bestande11 er overhovedet meget forskjellig i Bindalen her- reds forskjellige dele. I de ytre strøg-har skogen mindre ud- strækning, og den er mindre væksterlig end i herredets indre del. Skogen har været tilstrækkelig til herredets eget behov, og der er ogsaa afsat ikke lidet tømmer, træmaterialier og ved til kystdistrikteme omkring, og desuden udskibet endel. Der har tidligere været hugget temmelig stærkt, saa skogene er blevne forringede og afsætningen gaaet tilbage. De i havet, vest for Roingen, liggende øer er heltVsnaue. Rom-s“kaalas skraauing er skogbevokset, men træerne er‘smaa, mest løvskog, tildels løvkrat.
