452 NORDLANDS AMT. Mellem Me1kfjeldet og Kalvøtn ligger de isolerede fjeld- klumper Klimpen, 893 m., og Krabfleldet, 890 m. øst for Melk- fjeldet paa nordsiden af Lille Umvatn er det isolerede fjeld Lille Umfleld; i den nedre del af nordskraaningen er det græs- klædt og skogbevokset, og løvkrattet gaar til en høide af ca. 7OO m. Plurdalen begynder om Kalvøtn, af hvilke det vestre, Store Kalvatn, ligger 541 m. o. h. Dalen gaar med hovedretning mod nordvest noksaa aaben indtil gaarden Skaret; her gjør den en knæk mod vestnordvest indtil gaarden Langfjeld, hvorfra den faar næsten vestlig retning, indtil den støder sammen med Dun- derlandsdalen ved gaarden Lille Granheien. Dalen er videst mellem gaardene Skaret og Hulbækken; især paa nordsiden er der dyrket mark ved gaardene. Nedenfor Hulbæklien bliver dalen snevrere. Fra Øvre Lang-fjeld gaar Plura dybt mellem steile sider, saa der ikke er nogen egentlig dalbund. Gaardene ligger her op fra elven. Plurdalen har øverst 1øvskog, men nedenfor Hulbækken ogsaa granskog. øverste gaard i Plurdalen er Jordbruen. Længer nede ligger ikke faa gaarde i Plurdalen. Længden af dalen fra Kalvatn til Ranenelven er 27 km. Ved Lille Kalvatn udmunder Kvitsteindalen, der staar i for- bindelse med Kvefsendalen. Kvitsteindalen er bred og aaben, gjennemstrømmet af Lille Uma, med retning fra sydsydøst til nordnordvest fra Kvefsendalen, ovenfor er retningen syd til nord. Lille Uma kommer ind over grændsen fra Sverige ved røs nr. 221, Umvams res. Dalbunden er svagt heldende og myr-lændt. Paa dalsiderne er skog. Kvefsendalen har retning fra nordøst til sydvest og udmunder i Kvitsteindalen 7.5 km. ovenfor Lille Kalvatn. Den er trangere end Kvitsteindalen. Der er godt græs i den nedre halvdel af dalen. - Landet mellem P1ura og Kalvøtn i syd, Ranenelven og Grønfjeldelven i nord bestaar for en væsentlig del af en lang ryg med retning mod nordvest; i den søndre del er nogle fjelde. Lange elvene er der dyrkede strøg med gaarde. I den vestre del ligger Langjjeldet, en ryg, som naar en høide af 556 m. Det er skogklædt undtagen øverst oppe. Løv- skogen gaar enkelte steder op over 5OO m. paa sydskraaningen. Øst for Langfjeld og syd for gaarden Granlien ligger Granli- knabben, 613 m. høi, med trigonometrisk varde. Længere sydøst, op for gaarden .]ordbruen, naar Kaljjeldet en høide af 822 m. Fjeldet dækkes af et løst lag stene. Syd og sydøst for Kalfjeldet ligger ned mod Kalvøtn Store Dam(jernffeld, et rundt, 754 m. høit fjeld, og Stor-jjeldet, 9OO m. GrenJî’jeldelvens dal begynder ved gaardene Rundmoen og
