no HEBnE1). 45I Tveraaens dal udmunder i R.anenelven øst for Mo, men det er intet udpræget dalføre. Elven kommer fra Umskamatn, 626 m. o. h., rinder nordover et stykke i en trang dal, der ud- vider sig om Tvervatn og Rødvatn. Fra dette sidste vands vestende heier dalføret mod vest og bliver temmelig trangt. l.§ km. syd for Ildgrubben styrter elven nedover en brat fjeld- væg, gaar herfra nordlig til Hogrubben, hvor den atter bøier vestlig. Dalbunden er trang nedenfor Hogrubben. Lange elven nedenfor Ildgrubben er endel dyrket mark; fra gaarden Grubben til udløbet er terrasser af løs sand eller ler med torvdække. Dalen har løvskog næsten helt til Umskarvatn. I den nedre del er endel naaleskog. Længden er omtrent 30 km. Landet mellem Tveraaen, Tvervatn til Sauvøt11 i syd og Ranenelvens nedre løb, Plura, Kalvøtn og Lille Umas dal er smaakuperet i den vestre del fra Tveraaens udløb i Ranenelven indtil en linje Ildgrubben ved Tveraaen til Lapm- moen ved Plura. Her er skogklædte koller, aaser og smaadale og med større dyrkede strøg med gaarde. Øst for Ildgrubben naar ReinjÍjeld 661 m., og Rødj)elde1s høieste punkt, Rausand- haugen, 825 m., er øverst tuet, og bange og tuer her er ofte nøgne og bestaar af sand. Rødfjeldet er græsbevokset undtagen paa de nævnte sand- tuer; de lavere skraaninger er skogklædte. Den østre del af Rødfjeld, Saranesen, er nøgen med spredte store stene. Sydøst for Rødfjeldet ligger Slagfleldet, 939 m., og længer op Lapj)“eld med flere mindre toppe, 1029, 108O og 1069 m. Nordøst for Lapfjeld følger en mindre ryg, Klimpen, nøgen med brat afheld mod øst, senere er der slakt afheld mod Plura ved Sprutfossen. Sydvest for Store Kalvatn, og skilt fra Lapfjeld ved en aaben dal, ligger Saujjeldet, 1275 m. Den øverste del er ganske jevn og dækket med et noksaa tykt lag af sten og grus. Sydsiden og vestsiden er steil. Her gaar jevnlig fjeldskred. For en del aar siden dræbte skredet en hel saueflok, som havde forvildet sig fra Andfiskdalen. Sydøst for Saufjeldet og skilt fra dette ved Ivakskaret ligger Melkfleldet, der virker stort seet paa frastand. Det har trigono- metrisk varde og er 1478 m. Paa Sydsiden og mod Ivakskaret er en større bræ. Melkfjeldet skal have faaet sit navn deraf, at nordskraanin- gen og toppen ser ud, som om de er oversprøitede. med melk. Ivakskaret vest for fjeldet er dybt og skal have faaet sit navn efter finnernes gud, Ivak, til hvem de under sine vandringer ofrede her. Offerstedet skal ligge der, hvor skaret bøier paa nordsiden.
