NARVIK BY. 33 var vanskeligt at faa grund, blev de tildels paabygget og indredet for at skaffe plads til saa mange som muligt Nybygninger reiste sig paa grunde under gaarden Framnes og paa grunde, som enkelte fik bygsel paa af kommunen, men vilkaaret var, at om Staten i jernbanens interesse eksproprierede, saa skulde grunden ryddiggjøres. I sommeren 1899 var der i Narvik mange underlige byg- værker at se. . Jernbanearbeidet beskjæftigede i 1899 ved aarets begyndelse omkring 4OO arbeidere. Sommeren og høsten udover øgedes ar- beiderstokken, og der var ved aarets udgang omkring 8OO arbei- dere. Samtidig blev der i Narvik gaaet igang med et større kai- anlæg for udskibning af jernmalm, hvilket arbeide ved aarets ud- gang beskjæftigede omkring 3O0 arbeidere. W Særlig fra sommeren og høsten l899 havde mange andre næringsdrivende nedsat sig i Narvik og nærmeste omgivelser samt i Rombaksbotn, som var gjennemgangsstedet for den svenske og en stor del af den norske varetransport under jernbanebygningen. Disse steder fik saaledes i en ganske kort tid en meget stor be- folkning. Bebyggelsen holdt paa langt nær ikke skridt med behovet. Ved aarsskiftet 1898----99 var der ca. 300 beboere inden det til by regulerede strøg, og antallet voksede til l800 i løbet af aaret 1899. Størstedelen af grunden i Narvik var kjøbt af staten, og ud paa sommeren begyndte den at bortfæste tomter, saa folk kunde faa bygge Følgen heraf var, at de huSe, som var, overalt blev stærkt overbefolkede. De mindste kot og de usleste loft blev stuvet fulde af folk. Man boede i sine baade ved eller paa sjøen, eller man hvælvede fembøringer paa land, paa bare jorden, og indrettede sig der. I Sommertiden var der hus under hver busk, og især planke- stablerne nede ved kaien havde stor tiltrækning for de husvilde. Gamle stalde og sauefjøs blev taget til beboelse, som de var, og enkelte boede i telt, til længe efterat marken var snebedækket. Paa grund af den store efterspørgsel blev husleien urimelig høi. Det bedredes udover høsten og vinteren, da en hel del arbeiderbarakker blev opført dels af den norske stat for jernbane- arbeiderne og dels af det svenske aktiebolag for kaiarbeiderne; derved blev den værste mangel paa husrum afhjulpet. Kloaker var der ikke tale om. Priveter var sjeldne, og folk gjorde sit fornødne, hvor det faldt beleiligt. Vand hentede man rundt omkring i myrhu]lerne, hvor man kunde finde det, og da disse frøs igjen, maatte det hentes lange veie. Man maatte be- tale optil 1 kr. tønden for vand. 3 - Nordlands amt III.
