Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/45

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

32 NORDLANDS Amt regning og var en stor treetages bygning af granit. Det er nu helt fjernet. De barakker, der tjente som arbeiderboliger, var sammen- spikrede af 1-toms uhøvlede bord og klædte med pap eller torv. Der fandtes omtrent 20 barakker i Narvik, og i mange af dem var flere familier sammenstuvede. Den 15de juni 1898 besluttede Storthinget anlæg af Ofot- banen, og stedet, som fra l887 havde været kaldt Viktoriahavn, havde i l898 kun 5 eller 6 .huse. Fra 1889 til 1898 laa alt arbeide nede. Da statsraad Nysom i 1898 i Narvik forestillede banedirektør Fle‘isCher og de øvrige ingeniører for Narviks daværende befolkning og forklarede om den vordende by, bestod auditoriet af en haand- fuld nordmænd og nogle fjeldfinner, som afsang salmen «Nu takker alle Gud». 0mgivelserne vist-e kun myr, fjeldknauser og lidt birkekrat, og gaardene laa vandsyge, vanskjøttede og udyrkede. I)a arbeidet paa 0fotbanen besluttedes optaget i 1898, be- gyndte en livlig spekulation i eiendomme omkring banens ende- punkt, ligesom nærliggende fosser i hele distriktet blev opkjøbt af Spekulanter med fremtidig industriel udvikling for øie. De indledende arbeider for baneanlægget gjorde, at folk fra omegnen søgte til Narvik, og der blev allerede i l898 adskillig tilstrøm- ning af arbeidssøgende til jernbaneanlægget. Folk i egnen fik snart afsat sine produkter til høiere priser, og jordbruget i 0f0te11 begyndte at tage sig op. I Narvik blev det paa grund af tilstrømningen af mennesker smaat om husrum, og om vinteren herskede vandmangel. Særlig i den første tid var det vanskeligt for vand. Mænd og kvinder samledes i flokke med bøtter og øser omkring smaa vandansam- linger. Om vinteren forsvandt som oftest disse, saa vandet maatte kjøres fra Tavaldsvikelven, og kjøringen kostede l kr. fustagen. Senere, efterat grubeselskabet havde lagt sin ledning, fik man fra sidst i l90O kjøbt vand paa Frydenlundsmy1-en mod billetter til 2 øre bøtten. I Narvik boede sommeren 1898 neppe 50 mennesker, Fager- nes og Ankenes ikke medregnet, i februar 1899 var der omtrent 300, i 1899 øgede folkemængden til 1800. Blandt dem, som søgte til Narvik, var ogsaa en hel del havarerede eksistenser, og der blev snart temmelig store vanske- ligheder. Trangen til husly blev stor i l899; der var yderst faa huse i Narvik og i omegnen. Man søgte ly i boder“og udhuse, i gamle baadvenge, der laa paa stranden; dette kunde til nød gaa, saa længe sommeren varede, men til vinteren trængtes bedre husly. Endel af de ældre huse forbedredes og udvidedes, og da det