I-IEMNES I-lERRED. 4I5 Skravlaaens dalføre fortsætter op til Svarthullet, et af fjeld- finnerne yndet opholdssted; adkomsten er besværlig. Mellem Elsjjorden og Luktvatn gaar et dalføre fra nord til syd med afheld baade til nord og syd. I den midtre del er der tildels myrlændt. Dalsiderne er skogbevoksede. Fra Lnktvatns vestre side fortsættes dalen sydvestover til Ømmervatn i Vefsen herred. . Fra Luktvatns søndre del gaar i sydlig retning IOerringelvens dal; i den nedre del er den noksaa bred, med mindre tjern og med skogbevoksede dalsider. Dalen forenes med Rundt*indelvens dalføre og er saa en trang, gold fjelddal, som gaar op sydover helt til bræen syd for -Daar- tinderne og kaldes Indrebotn. Vestlig for forsænkningen mellem Elsfjord og Luktvatn ligä ger fjeldene Vargmoen, 293 m., Ifiartaasen, 497 m., og længere mod sydvest Kueldtuen, trigonometrisk punkt, 763 m., paa grænd- sen mod Vefsen herred. De lavere dele af fjeldene her har naaleskog og løvskog. I den østre del mellem Elsfjorden, Lul(tvatnvasdraget og Røssaaen har fjeldene længderetning fra syd til nord; den største høide ligger sydlig i vestgrændsen mod Vefsen herred, hvor Daar- tin(Ierne, ll08 m., og Lukttinderne, l344 m., med sine nøgne toppe rager op over snebræer. Der er mange smaadale, hvoraf nogle gaar i nord og syd, men de fleste enten mod vest til Lnktvatnvasdraget og Elsfjor- den eller mod øst til Røssaaen. I høiden er der en hel del tjern og mindre vande,i regelen med længderetning fra syd til nord. Nordlig i denne del af herredet ligger Storsteinsfleld, 570 m., sydøst for gaarden Hatten; her gaar undertiden fjeldskred. For endel aar tilbage blev en datter paa gaarden begravet 1mder et skred. Østligere ligger Selhornet, trigonometrisk punkt, 685 m.; det kan bestiges paa nogle timer fra gaarden Seljeli; det er mosgroet næsten helt tiltops og nogenlunde jevnt. Paa nordsiden gaar stadige stenskred. Under pynten paa Selhomet er gjennem tiderne dannet en stor ur. Sydligere ligger Grønfleldet, 720 m., hvis vestside næsten er en eneste nr, medens østsiden er mosklædt og græsbevokset. Sydøstlig for Grønfjeldet ligger Snetuen, 75O m., nord for Krokvatn; vest for dette vand ligger Svartkjønfleld, 634 m., og sydlig Ørntind, 617 m. Sydlig kommer ind fra Vefsen den østligste del af Smed“9- engfleld, og nordlig for dette ligger Rundtind, 955 m. Fjeldet her er nøgent ovenfor 60O m.; lavere ned er der mos.
