414 NoB1)1.AN1)s AMT. Halvøen mellem Ranenjjorden og Leir-viken er den nordvest- ligste del af den heromhandlede strækning. Her er fjeldenes længderetning fra vest til øst. Hestnesj)eld paa grændsen mod Nesne naar 588 m. o. h.; sydlig for dette ligger Mastervikj)eld, 393 m., og østenfor Sørjjeld, 418 m. Denne halvø er gjennemskaaret af flere smaadale med steile sider. Nederst er fjeldskraaningerne delvis skogbevoksede. I Halvøen mellem Leirvik og Ranenfjord gaar Osdalen op fra øst til vest ind i Nesne herred og kaldes der Kvankløvdalen. Den er trang, især i den østre del ligger den dybt med steile sider. Næverlidalen gaar fra Leirviken op med retning fra nord til syd ind i Toven; den er en trang dal, myrlændti den øvre del. Ved Leirviken udvider den sig, og her er der paa dalsiderne granskog og løvskog. Den forener sig med et fra nordvest til sydøst fra Nesne herred kommende dalføre mellem Mastervikjjeld og Aaj)eld; her er skogbevoksede dalsider og tildels myrlændt. Aajffeld, 385 m., i grændsen mod Nesne herred, ligger vest for Næverlidalen. Mellem Leirviken og Næverlidalen i vest og Skar-psund med Elsfjorden i øst gaar mod sydsydøst en ryg op mod Toven. Nordøstlig paa denne ligger op for Skarpsund Høinestind, 521 m., som fra nord har formen af en top, fra øst af en gavlformet væg. Nær den, mod sydvest, ligger Valbysta, trigonometrisk punkt, 562 m. o. h., der ser ud som ryggen paa en elefant. Ryggen fortsætter helt til Nordre Toven, trigonometrisk punkt, 991 m., i grændsen mod Nesne og Stamnes herreder; toppene her rager nøgne op af den omliggende bræ. øst for Nordre Toven ligger Halvardtind, 946 m. Sydøstlig for ryggen fra Valbysta til Toven gaar parallelt med denne en anden ryg; mellem begge rygge ligger nogle fjeld- dale, som Svinaaens dal med den øvre del af Sk-ravlaaens dal, begge med afløb til Elsfjord; videre B-ugtelvens dal med afløb til Dre- vatn. Den høieste top paa denne ryg er .Risenfleldet, 687 m. Længere mod sydvest følger Ramtind, 594 m., Tebordet, 455 m., Risakslen, 474 m., og L‘illefleld, 426 m. Fra Els-fjorden gaar sydvestlig til Drevatn en forsænkning, som fra Svartkjønli sænker sig nordover til Elsfjorden og sydover til Drevatn, hvor dalen udvider sig om den nordre og østre ende af vandet. Fra Svartkjønli og sydover til syd for Svarttjern er dalbun- den delvis myrlændt, ligesaa om Drevatn. Fra Flaten og nord- østover er forsænkningen en del af Skravlaaens dalføre, som er trangt. Dalsiderne mellem Drevatn og Elsfjo1-den er skog- bevoksede. “
