NESNE HERRE1:). 397 Kvæget i Nesne er som regel stedegent, forbedret ved ud- valg af de bedste melkekjør og okser. Faarene er krydset med cheviot. W Melkeproduktionen er i senere aar forøget noget, og meget melk sælges til meierierne. Der sælges husdyr, kjør, okser og faar, som slagt. Faareholdet er aftaget. I 190O var i Nesne 7 meierier i virksomhed: Strand- landets meieri begyndte i 1898, Nesne dampmeieri be- gyndte i 1899, Bardal meieri begyndte i 1899, Hugløens meieri begyndte i 1899, Sørlandets meieribegyndtei1900, Sjonen meieri begyndte i l900, Indre Handnesøens meieri begyndte i 1900. Meierierne eies af melkeleverandørerne, og deres samlede omtrentlige værdi anslaaes til 37 20O kr. I 190O var til meierierne indveiet 399 785 kg. melk, hvoraf var kjæ1-net 15 395 kg. smør og solgt lidt fløde; den skummede melk leveres tilbage til leverandørerne. Meierierne sysselsætter 3 mænd og 8 a 9 kvinder Som drivkraft bruges damp i Nesne dampmeieri, forøvrigt haandkraft. I Lijjeldene er gode renbeiter. Endel finner har tilhold i Lus-S-idalen og benytter beiterne om sommeren; om vinteren bei- tes paa Dønna, idet dyrene maa svømme over den her vel 2.5 km. brede fjord Ulvangen. Skogen i Nesne herred bestaar af løvskog, birk, or, asp og rogn samt noget naaleskog. Paa I:[andnesøen, østre side af Hugla, i Finvikdalen og paa østre side af Tomma er lavstammet birkeskog, tildels kun krat. Paa Tomma er tydelige spor af, at øen tidligere har været be- vokset med naaleskog. Paa de lavere partier af skraaningerne langs Ranenj)ordens sydside er der noget 1øvskog, især birk; i Kvanbakdalen lidt furu. 0mkring gaarden Randalen og paa RundJî’jeldets lavere skraa- ning ned mod Randalen vokser-lidt gran, enkelte træer kan naa op til størrelse af hustømmer; ligesaa er her enkelte furutrær. Paa halvøen mellem Ranen og Sjona er paa de lavere skraa- ninger løvskog og krat. Paa ‘Sjoneidet og de lavere skraaninger ned mod samme er noget løvskog. Nord for ‘SZjona er lidet skog. Kun paa skraaningerne af Nordfjeldet ned mod Pollen, Nords:jona og Helgaavasdraget er træer-, birk og gran, af brugbar størrelse. Man hugger fornemlig birken til brænde og sparer naale- skogen; mange steder bliver selv krat hugget til brændsel. Paa de steder langs Ranenfjorden og Sjona og paa øerne, hvor der er lidet eller ingen skog, benyttes torv til brændsel.
