398 NORDLANDS AMT. Ved hentes fra det indre af Ranen; stokkene samles i store flaade1«, som tildels ved den sterke strøm føres udover. „ Egentlig skogdrift er der ikke i Nesne herred; der afsættes noget tømmer, men ubetydeligt. Der sælges brændeved til det træbare kystdistrikt. Fuglstadl-iens sagbrug ligger paa nordsiden af Sjona. Herredet maa kjøbe bygningstømmer og delvis brændeved. Enkelte har lidt ved at sælge, dog kun til indenbygdsboende. Til brændsel bruges noget stenkul og meget torv. Herredet kjøber tømmer og bord, samt næver og tildels brændeved. Middelprisen i 1905 pr. favn birkeved var 14 kr. og for or 10 kr. Større m yr-er er der langs Ranavasdraget, i Laavongsdalen, langs foden paa nordsiden af Høgfleld og Durmaalsjjeld, iBardalen, Stormyren ved foden af Hestnesj)el(l, paa Sjoneidet og flere andre steder. Myrerne paa øerne er mindre; de benyttes til torvskjæring; men der skjæres ikke mere end til eget behov. De større myrer paa fastlandet benyttes til slatteland og de, der ligger nærmest gaardene, til torvskjæring, hvor der er vanskeligt for brændeved. Multemyrer er der flere steder, saaledes paa myrerne øst og vest for Laavongsbugten, som er gode multemyrer. I gode multeaar kan paa myren vest for Laavongsbugten og andre steder høst-es saa meget multer, at skatter og afgifter kan betales af udbyttet. Multer sælges, foruden fra Laavong, ogsaa i Ve1svaag. Paa de mindre øer forekommer brændbar torv, der benyttes. De mindre øers torvland kaster dog ikke mere af sig end til husbehov. Jernglands forekommer ved Forsland paa det østlige af Tomma i et flere km. langt leie i krystallinsk kalksten. Nede ved stranden ligger krystallinsk kalksten og derover kvartsskifer og glimmerskifer; over denne igjen kalksten, hvori erts1eiet ligger. Ovenpaa dette følger glimmerskifer, og saa ligger gneisformationen i høiden. Mægtigheden er omtrent 5 m., men ertsen holder ikke mere end omkring 40 pct. jern. Ved Helgaavatn i Sjona er der fundet kobbermalm. Paa fjeldsiden syd for Pollen inderst i Nordsjona er angivet at forekomme grafit. Der er marmor mange steder, f. eks. i Laavongskaret. Ved Bardal og Skaret i Nesne, paa sydsiden af den ytre del af Ranenfjorden, optræder felter af kalkspatmarmor, flere
