348 NoBn1‘AN1)S Aa1T. 19oo. 1890. Faar . . l 693 2 725 Gjeter . 48 103 Svin . . 35 86 Rensdyr . -- l64 Høns . . . . l 231 1 0l2 Þ Gjæs ....... - 2 Kreaturerne slippes meget tidlig paa vaaren og gaar ude til senhøstes. I denne tid er de enten ude eller om natten i de saakaldte sommerfjøs, som er skurlignende udl1use, et stykke fra gaarden, hvor de molkes. Vinterfjøsene er tar-velige og rnørke. Kreaturerne er almindelig smaa. Fjøsstellet har dog gaaet frem, idet rensligheden med melkestellet har bedret sig. Sauene er de almindelige stedegne. Der er langs alle kyster god tilgang paa tang, der for endel benyttes til kreaturføde. Melkemængden er i senere tid noget forøget. Der sælges endel hornkvæg og faar og noget smør. Herø havde i 1905 1 meieri, Herø meier-i, oprettet 1899, hvilket eies af melkeleverandørerne. Der indveiedes i l905 166 440 kg. melk, hvoraf kjernedes 66O0 kg. smør og solgtes endel fløde og melk. Den skummede melk leveres tilbage til leverandørerne; meieriet sysselsætter 1 mand og 2 kvinder, og maskinerne drives med damp. Skog. I Herø herred er lidt gran- og furuskog paa østsiden af Ravnskarþeld og ved Finbuvafn samt ved Hesthagen. Noget løvskog er der paa forskjellige øer, især paa Dø)ma, men den er ikke synderlig væksterlig. Ogsaa paa nogle andre øer, Vandved, Slapø, Æ-Sø og Herø, er løvkrat. Tømmer og ved kjøbes fra andre heri-eder-, især fra Vel- fjorden og V efsen. Dønna har engang været træbevokset. Hvor der tages torv, findes træstubber og rødder-. Enkelte steder, som paa østsiden af Straumavøfn, staar igjen skogstubber, hvis dimensioner tyder paa, at her har været noksaa stor skog. Det siges, at taget paa den gamle Herø kirke var bygget af tømmer-, vokset paa det flade land vest for Skagavaagen. Nu er der ikke et træ. Foruden birk vokser der hist og her lidt rogn, selje og asp. Paa torv er der god tilgang, men torven er ofte ikke mægtig. Tørret tang benyttes ogsaa delvis som brændsel. Herredet maa kjøbe ikke alene bygningstømmer, men ogsaa den brændeved, som bruges.
