HEBø HERREn. 347 Udsæd og avl pr. maal samt foldighed: Udsæd. Avl. Fo1d1ghed. Byg . . . 80 a l20 l. 8.5 hl. 5-l2 Blandkorn . 80 a l2O » 8.5 » 5-l2 Poteter . . 6-12 U dsæd og det til have anvendte areal i 1900: Byg .......... 205 hl. Havre . . ..... 93 » Blandkorn . ...... 14 » Ialt kornsæd 312 hl. Poteter ......... 1906 bl. Havre til grønfoder ..... “36 » Til andre rodfrugter end poteter anvendtes 65 ar. Areal af have var 240 ar, hvoraf 5O ar anvendtes til kjøkkenhave- vækster. Der var ingen frugttræer i herredet, 2 slaa- og meiemaskiner, 4 firhjulede og I-spændte arbeidsvogne og 149 tohjulede. I Herø dyrkes helst byg. Der indtræffer af og til om som- meren i juli eller begyndelsen af august frostnætter, der gjør adskillig skade paa poteterne, som derved sættes tilbage ivækst. Poteterne bliver imidlertid flere steder udmærket gode. Derimod er det sjelden, at denne frost virker skadelig paa kornavlen. Det raa klima er mindre skikket for agerbruget; vaaren er kold og sommermaanederne taagede og lidet varme. Det dyrkede land ligger fornemmelig langs øernes strand- sider, men tildels ogsaa i smaa dale. Der er forskjellige myr- lændte strøg, som er skikkede til dyrkning. Flere holmer i forskjellige vær, som Skibaatsvær, Maasvær og Kalholmerne kunde dyrkes, ligeledes Vandve(l, Slapø og Skagalandef. Paa Vandved er kun dyrket omkring husene; hele øen ellers benyttes til beite. Herredsstyrelsen har i 1893 angivet værdien af 1 maal jord til 5O kr., og omkostningerne ved rydningen af samme til 20-30 kr. Fjeldbeiter og fjeldslaatter er der ikke, men hjemmehavne- gangene er tilstrækkelige og ikke smaa. Som sædvanlig ved kysten er de mange større og mindre holmer vigtige for beit- ningen. Husdyrhold samt fjærkræ i Herø herred: 19oo. 189O. Heste . . . . 83 105 Storfæ . . . 1 198 1 281
