sTAMNEs HEHRED. 325 kun enkelte gaarde har mere end for eget behov; disse kan afhænde nogle favne, hovedsagelig af birk. - Middelprisen pr. meterfavn brændeved paa forbrugsstedet inden bygden var i 1900 for birk 12 kr., for furu ]O kr. og for gran lO kr. Middelprisen pr. tylvt bygningstømmer af 1O-12 alens længde og 5 a 6 toms top var 20 a 22 kr. Af herredets skoge tilhører intet udenbygdsboende. I Stamnes he1-red er store myrer, saaledes paa strøget un- der Reinesj’jeld og Bøjjeld fra gaardene Lien og Ulvangen østover til Storelven samt strækningen om Simsø fra gaarden Løkaasen til 0ksvatn. Dette er store, flade, til dyrkning særdeles skikkede myrer, som ved arbeide kunde blive udmærket englang. Især er stræk- ningerne om Simsø store og gunstige for dyrkning. Landet ligger mod syd under fjeldet, og der er tilstrækkelig heldning, saa vandet kan løbe af ved afgrøftning. Ranas dalføre indtil Randa-len har myr, afbrudt ved smaa fjeldknauser; myrerne benyttes som slaatteland; de fleste er i vaade somre vanskelig farbare. Fra Storvatns vestende strækker sig paa Leirelvens nordside myr helt ned til elvesvingen ved Sommersæt. I Stamnes herreds søndre del er der ogsaa mindre myr- strækninger i Forslandsdalen, i Â(ljl(l-R-d-S’(’lU6’)l8 dalføre vest for V(mgaj)eld og paa den lave fjeldhøide øst for Kviting. Paa Alstens vestre Odde er en ikke ubetydelig myr, der fra Husmo strækker sig øSt- og sydover og ind i Alstahaug herred. Ved pladsene Str(mda(1sen’er nogle smaa myrer, og vest for Klubben ligger S(mdne.s”myren. Paa Alstens østre Odde ligger den nordre del af Jystadmyren, der paa grændseu mod Tjøtta fortsætter nordover til gaarden Sund. F1ekkevis er myrerne meget bløde, men dog i det hele taget farbare. Der er store torvmyrer, men større torvdrift foregaar ikke; der skjæres til eget brug og lidt til salg. Torv stikkes paa Sørra, Breimo, Husmo og flere gaarde. Den sælges til kr. 1.00 til l.20 pr. læs og er tildels god. Der sælges endel multer fra Leirfjorden, saaledes fra Dragsaa, Langfors og Forslandsdal. . I Stamnes herred er der ikke saa lidet aarfugl, ryper og harer. Ved Leland i Leirfjorden er en del e r ts fo rek o m S ter. Smør(msens skjærp er magnetkis og blyglands i gang ca. l m.
