324 NoRI)1.ANDS AMT. Hjemmehavnegangene er i regelen tilstrækkelige, men ligger ofte langt fra gaardene. Paa de store myrer og fjeld- siderne er gode beiter. “ Kreaturhold samt fjærkræ i Stamnes herred i l900: Heste .... ..... l 53 Storfæ . . I 2 l6 Faar . . 1 O75 Gj eter . . l4 Svin . . . 44 Høns . . 2 O83 Ænder . . 16 Melkeproduktionen er i de senere aar øget noget, og Salg af melk er af betydning, efterat meierier er oprettede. Der sælges endel kjød og smør og lidt uld. Stamnes havde i 1905 3 meierier: Sandnessjøens meieri fra 1898, Præstø aktiemeieri fra 1900 og Leland, Leir- fjorden, meieri fra 1899, der alle eies af melkeleverandørerne. I l905 indveiedes i disse tre meierier samt i Alstahaug meieri 654 366 kg. melk; deraf tilvirkedes 24619 kg. smør; des- uden solgtes endel fløde og melk. Den skummede melk tilbage- leveres leverandørerne. Meierierne sysselsætter l mand og 7 kvinder-, og maskineme drives med damp ved 3 meierier og Ved 1 med haandkraftÞ Skog. I herredet vokser gran, furu, birk, asp, or, rogn og hæg. Herredets skog er mest løvskog; dog er enkelte steder noget furu og gran blandet i løvskogen. Skogbevokset er strækningen nord for Leir-florden og vest for Lelandsmyrerne og Simsødalen, hvor der er mest løvskog, men og- saa noget furu langs foden af Reinesfleldet og Bøjjeldet samt i Simsødalen. I Ranas og Leir-elvens dalfø1-er er der foruden løvskog noget furu- og gi-anskog. 0mkring Tovenfjeldet, fornemlig i Forslandsdalen, er der løv- skog og lidt granskog, og ligesaa paa den vestre del af fjeldet Paa Alsten er endel løvskog paa den vest for Botnfjorden liggende odde. BirkegrændSen gaar i Stamnes herred op til 270 m. o. h. Skogen afgiver ikke nok brænde, saa torv maa benyttes. Skogene afgiver ikke noget til Salg af større og mindre last. Bygningstømmer maa kjøbes,og bræudeved maa ogsaa kjøbes, da
