HATFJELDDALEN HERRED. 283 De bedste skoggaarde i herredet er Røss”vasholmen, HaWeld- dalsgaardene, (’nkervatn, 7)“olmen og Vashaug. Jagt. I Hatfjelddalen herred er der mange forskjellige slags vildt, og af enkelte vildtsorter er der temmelig meget. Fangst af ryper er i Hatfje1ddalen ikke ubetydelig om vin- teren. Den drives af enkelte jægere, baade nordmænd og finner ligesom langs rigsgrændsen ogsaa af svensker. I Hatfjelddalen er bjørn og ulv sjeldne; ulv er skudti Susendal. Jerv, gaupe og maar forekommer; der er en fimasse ræv. Haren er talrig. I)er er mange ryper, ikke lidet tiur og aarfugl og noget jerpe. ’0m vaaren er der sjøfugle i elvene, lom, sender og bekka- siner og graagaas. Graagaasen a-uger og kan undertiden træffes i sin hjælpeløse tilstand. Fiplingerne er en god gaasetrakt. . De bedste egne for vildt er estsiden af Røssvatn fra Krutjjeld til IUar([jeldn(-set og indover mod Favnvatn. Her er rype, tiu1-, aarfugl, jerpe, ræv, ulv,- bjørn, gaupe og jerv; desuden er der en masse fisk i alle vande. Nordenfor Røssvatn omkring Tustervatn er ogsaa meget vildt, men der er ikke fuldt saa meget storfugI som paa østsiden. Elgen er ti1taget i de senere aar. Elg skydes ofte ulovlig. Finnerne skyder af og til en elg, naar de trænger til mad, og bærer den hjem i stykker. Ogsaa oter er gjenstand for jagt. Ekorn og vond (jordrotte) og røskat forekommer. M y rer er der mange steder i det vidtstrakte Halfjelddalen herred. Ofte er de meget bløde, men kun faa steder ufarbare. De benyttes som oftest som slaatteland og giver tildels godt, rigeligt foder. “ Myrerne i Hatfjeldda1en er tildels høitliggende. Godt slaatte- land kunde vistnok med rimelige omkostninger indvindes ved afgrøPftning. De største myrstrækninger i Hatfjelddalen herred findes i SZZjeltþeld(Ialen, Stekvasdalen, vest for Røss“uasbugten, Sundsaasbækdalen, Laukskardalen, Cffeittindskarelvdalen, Tuill(lalen, omkring Lille Røssvatn, Fiskløsvatn og Krokvam, Langemyren, Moamyren, omkring Ugelvatn, omkring Bjørkvaselven, omkring Gaardsmarkelven, enkelte steder ved Unkervatn, omkring Elgsvatn, om Harvasbækken, samt langs Storelven, som falder i Østerbugten. Der er dræneret en del myrer for at faa skog til at vokse. Torvmyrer benyttes ikke, da der er tilgang paa ved. De største myrer og vistnok de, der er bedst skikkede for
