Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/295

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

282 NORDLANI)S A1uT. “ handlede skoge. Frøtræerne er faatallige og frøaarene er her sjeld- nere end i sydligere egne af landet. I de huggede skoges bedste dele og i brandstrækningerne er dog ofte en livskraftig og noksaa tæt eftervækst. I store dele af Susendalen og omkring Elgsvatn samt paa de høiere liggende gaarde er det nu vanskeligt at tilfredsstille brugernes behov af tømmer. I HatfÍjelddalen og Unkerdalen er der ingen mangel, og i Røssvasbygden er der til hugst roddiger urskog paa I-Iolmen, men mangel paa de til hustømmer passende yngre aldersk1asser. Det samme gjælder resterne af furuskogen ved den østre ende af Røssvatn. Driften og flødningen er over det hele herred forholds- vis let. De lave aaser og svagt heldende lier tillader at kjøre store læs med brug af bakstøtting. Vinteren er lang og stadig, og det meste skogland er lidet udsat for fok og snestorm. Man anslog hugst og driftsomkostningerne til vasdraget til ikke over en tredjedel af tømmerets værdi. Det hele distrikt er gjennemskaaret af gode, tildels udmær- kede flødningse1ve. Hovedvasdraget med Gryteselven, Fiskløselven, Skrivstenbækken, Elg.s“vaselven, Unkerelven og Ør;jedalselven kan uden meget store omkostninger bringe tømmer ned til hovedsvasdraget. Vefsene1ven er til .Mo.sjøen, ca. 8O km. fra Hatfjelddalsgaard, en sær- deles bil1ig og god flødningselv, hvilket vil fremgaa af, at den paa disse 8O km. falder kun ca. 2O0 m. I alle vasdrag er foretaget elverensningsarbeider med bort- sprængning af bergnakker, skjær og stene samt med samlings- og tverdamme. I de senere aar er der ikke flødet tømmer fra herredet. Herredet har nok bygningstømmer og brændeved til eget brug. Der sælges kun næver, bark og tjære. Der findes endel snaumark skikket til skogkultur. Efterat Staten har kjøbt skogene, vil der værnes om dem; men der vil gaa lange tider, før der vil blive en saadan skog- bestand som før. Tjærebrænding og næverflækning drives lidti Hatfjelddalen herred; afgiften, som blev betalt til det engelske kompani -- omtrent 10 pct. af varens værdi --, gjorde fortjenesten liden. Af en mile paa l2 favne pleier man at faa 13 å 14 tønder tjære, og i Mo- sjøen sælges den for op til 20 kr. pr. tønde, men ofte mind1-e. Der er enkelte baadbyggere. Røss“uatn er som et mindre indlandshav. Befolkningen der er baadvant og fiskevant, hvilket kommer dem tilgode ved deres de1tagelse i Lofotfisket. Staten eier nu al skog i herredet.