250 NORDLANDS AMT. I l90O opførtes et mindre sygehus for Mosjøen, Vefsen og Hatfjelddalen. ‘ Folkemængden var ved udgangen af 1881“ 1065, eller 1 mindre end i 1880. Det engelske interessentskabs skogdrift blev indskrænket, arbeidslønnen blev nedsat, og den hele bedrift ophørte, thi sko- gene var stærkt udhuggede. Denne drifts ophør øvede adskillig indflydelse paa ladestedet. Da dette brug ophørte, fik imidlertid de udenfor liggende distrikter sin forsyning af træmaterialier fra de private skogeiendomme i Vefsendalen, og trælasthandelen gik gjennem ladestedet. Det engelske kompani havde stort land- handleri ved sagbruget og kommissionshandler oppe i bygden, og brugets samtlige arbeidere samt dets leilændinge (ɔ: hele Hat fjelddalen herred og endel af Vefsen) var forpligtede til at tage sin forsyning der. Da dette ophørte, forøgedes omsætningen i Mosjøen. Bergværksdriften i Svenningdalen skaffede ogsaa nogen om- sætning, saalænge den varede. . Mosjøen ligger paa en terrasse i 4 til 5 m.s høide o. h., og denne terrasse er usædvanlig jevn, saa at Mosjøen vistnok er landets fladeste by. Men ret vest for stedet, kun skilt fra dette ved den heni- mod 200 m. brede Vefsenelv, hæver sig Øifjeldet til en høide af 8l4 m., og da afstanden fra toppen ned til elven kun er 1200 m., bliver det en stigning af 1 paa 3 fra elven til toppen. Da faldet saaledes er steilt, har Stedet et par gange som nævnt været udsat for sneskred fra Øifjeldet. Paa byens østside, hvor den marmorførende glimmerskifer- formation raader, har fjeldene mildere former; øst for Skjerva naar de i Dolstadaasen 3l7 m. Baade Øifjeldet og Dolstadaasen ligger imidlertid udenfor byens omraade. De er tyndt bevokset med løvskog H avn. At Mosjøen lagdes saa langt inde i fjor(len, var ikke heldigt, da der ikke er havn, og adkomsten ofte umnlig, dels paa grund af flom og dels paa grund af lavvande. Men paa sletten mellem Mosjøen og Skjerva havde der af sig selv dannet sig en landsby. Det rette sted for byanlæg havde været Halsøen, hvor der er havn, og hvor den største virksom- hed fandtes, med boliger for en arbeidsstok. Havnevæsenet har sine indtægter af toldindtraderne; udgif- terne har til 1899 været bidrag til isvækning i fjorden. I 1899 og 1900 foretog Staten med bidrag af Mosjøens havnekasse opmudring af en rende, ca. 8 fod dyb, fra Mælahølen og op til byen, forat lokalskibene kunde gaa op i elven ved almindelig fjære -- ikke Springfjære.
