2I8 NORDLANDS AMT. I fjeldene langs grændsen mod Bindalen og Velfjorden her- reder streifer om et par flnnefamilier med sine ren, men det er ikke mange. i Over Granej)eld og Reinjjel(l streifer en fin om med ca. 100 dyr. Vest og øst for Fiplingvoln beiter enkelte finner; vest for vandene udelukkende norske, som om vinteren drager ned mod kysten; øst for Fiplingvøtn er baade norske og svenske finner, som om vinteren drager østover til Sverige. I fjeldene langs grændsen mod Hatfjelddalen og Hemnes her- re(ler, i PilJffeldene og i Jam(f)elddal(Þn, streifer ogsaa om nogle finnefamilier; de benytter delvis gamle gammer. Renbestanden er ikke stor. De østfra kommende svenske finner indfinder sig mange i følge, saa de norske bliver som regel nødt til at fortrække til mindre gode renbeiter. Vefsen herred havde i 1905 2 meierier: Vefsen meieri fra l892, Drevjen meieri fra l899, der begge eiedes af melkeleverandørerne. Til meierierne var i 1905 indveiet 760 842 kg. melk, hvoraf var tilvirket 19453 kg. smør, 34823 kg. ost og solgt meget fløde og me1k. Den skummede melk leveres tilbage til leverandørerne ved Drevjen meieri, men ikke ved Vefsen meieri, hvor der i det hele foregaar ren meieridrift, og hvor der syssel- sættes 2 mænd og 8 à 12 kvinder, medens Drevjen meieri syssel- satte 2 kvinden Maskinerne drives med damp. Ved Vefsen meieri i Mosjøen har fra 1893 været en meieri- skole for kvindelige elever. Skog. I herredet vokser gran, furu, birk, or, asp, rogn, hæg, ener og vidje. Efter beliggenheden saa langt nord er skogen væksterlig, paa enkelte steder meget væksterlig, andre steder er væksterlig- heden ringe. Det er granen, som er det almindelige skogtræ; af furu er der forholdsvis lidet. Birkeskogen har adskillig ud- bredelse. Vefsen herred har et stort skogareal, men enkelte strækninger er stærkt huggede. Skoggrændsen for naaleskogen gaar op til ca. 80O m., for løvskog noget høiere; løvkrat op til ca. 5OO å 6O0 m. For nogle menneskealdre siden gik en voldsom skogbrand over skogen nord for Vefsenelven fra Fjeldbækmoen til Storvatn og sydover fra Vefsenelven langs Fiplingdalen; store granskoge og furuskoge brændte, og flere steder, som paa Jerpaasen, er der næsten ufarbart for gamle, ha1vforbrændte, nedblæste træer. Her er dog vokset op god og stor løvskog; den gjenværende naaleskog
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/231
Utseende