Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/232

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

VEFSEN HERRED. 2l9 er udhugget; i de afbrændte strøg begynder dog naaleskogen at vokse op igjen. I hele Fiplingdalen var til for mere end 1O0 aar siden stor, sammenhængende birkeskog. Endnu for 3O al 4O aar siden gjen- stod mindre partier. Efter gamle kaater, nedfaldne bur og ned- faldue gamle rengjærder kan man se, at skogen har strakt sig høit op i fjeldet og neppe har staaet tilbage for birkeskogen øverst i Susendalen. Nu er hele Fiplingdalen til noget østenfor det østre vand næsten snaufjeld. Fra en gjenstaaende skog- strimmel langs elven har dog i senere tid smaabirken atter spre(lt sig opover lierne. Der er mange forfaldne skogstuer eller tømmerkoier for huggerne, og de og resterne af dambygniuger for flødningen viser, at der i hugstaarene har været en stor virksomhed Der sælges endel større salgslast og noget brændeved. Der sælges baade, aarer, øsekar, senge, borde, stole og river-, næver etc., raaved og æser til hjeldmaterialer. Middelprisen i 1905 pr. favn birkeved var 10 kr., for or 8 kr. og for gran 8 kr. Middelprisen i 1905 pr. tylvt bygnings- tømmer var for l2 alen 6“ top 18 kr., for 10 alen 5“ top l2 kr. Meget lidet af skogen tilhører udenbygdsboende. Gode skoggaarde i herredet er: alle Laksj’orsgaarde)1e, Fip- lingdalen, See-maingdalen, Valryggen. Store skoggaarde under Nes frælastbrug er videre Jordskarmo, Øvre Svem:ing(lalen og Baa- jjeldmoen; M.yrstrækninger i Vefsen herred er: fra Store 2l[ajavatn til og omkring Lille Majavatn er en stor myr, kun afbrudt paa et par steder. Fra Store Majavatn til Store Fiplingvafn ligger en ca. 8 km. lang myrstrækning. Mellem begge F2))lingvøtn er en sam- menhængende myr. Desuden er der tildels store myrstræninger i den øvre del af Store Fiplingdal, i Baaj9elddalen, langs Holmvas- elven, i Eiteraadalen og om Skjørl(egdas kilder, om þ)eldskar elven og Stor-oasel“e)en i Jamtjjel(Idalen, langs Herringelven, omkring den øvre del af Svartosb(ekken og flere andre steder. Myrerne benyttes tildels som s1aatteland; flere steder, som f. eks. i Drevjadalen, er endel afgrøftet og oparbeidet til eng og agerland. Myrerne i Eiteraadalen er frostlændte. Der er paa de fleste steder tilstrækkelig skog til brændsel, men paa enkelte steder benyttes torv, saaledes paa de nederste gaarde i Drevjadalen. Multer findes paa mange myrer i Vefsen herred, og i gode aar, naar bærene bliver modne, er der endel tilovers til salg. Det meste forbruges inden herredet og i Mosjøen. Det er da de nærmest Mosjøen liggende gaarde, som kan sælge lidt.