182 NORDLANDS AMTc Nedrevatn, nedenfor Lakse1vvatn, er omtrent lige langt-, men noget smalere. “ Saagodtsom al færdsel fra Visten til gaardene Sæteren, Laks- elven og Laksmarkelven foregaar paa disse to sidstnævnte vande. Laksmarkvafn, 58 m. o. h., i Laksmarkdalen, er l.5 km. langt og 0.5 km. bredt. Kvanlivatn, 267 m. o. h., ved Stokkahattens østskraaning, er 1.2 km. langt og O.4 km. bredt. Grytaavatn, 18O m. o. h., i Grytaadalen har høie og steile bredder, det er 4.7 km. langt og 0.5 km. bredt. Aunvatn, 74 m. o. h., mellem Nubben og Valfje1det, er 1.Ö km. langt og 0.7 km. bredt. Paa enkelte øer i Tjøtta herred er der nogle mindre vande, som Stomatn paa Tjøtta, Klubvatn og Storvatn paa Alsten. P i Fjorde i Tjøtta hei-red er før omtalte under afsnittet om havet og fjordene (bind I, pag. 320). Tjøtta herreds fastland har en kystlinje, der er ca. 162 km. lang. “ ’ . “ C Havne og-ankerpladse. Der er god havn i Havnsun(I, mellem Esholmen og Havnø, ogsaa kaldt Hestehovedet. Sydlig i Havnsundet er 12 m. vand, længere nord i samme, lige ud for husene paa Havnø, 6 m., begge steder ler- og sand- bund. Til og fra denne havn er ogsaa løb nordenfor Esholmen. Ved Rosøgalten, mellem denne og Rosø, er en god ankerplads for nord- og sydgaaende mindre fartøier med 6-9 m. vand, god holdebund. Man kan komme seil med alle vinde J ords monnet er flere steder i Tjøtta herred godt, bestaaende af sa-ndjord, sandblandet muldjord og myrjord. Paa de mindre øer er der mest torv, og paa de laveste øer sand og skjælsand. Nogle af de større øer, som Løve og Rødø, har lerholdig muldjord. Det dyrkede areal er i forhold til herredets udstrækning lidet. Det dyrkede land ligger paa fastlandets strandsider og til- dels i dalfører. Ogsaa paa flere af de større øer er ikke saa lidet opdyrket land, saaledes paa den nordre del af Havnø, paa Mindlandet, paa Læsen og Rødøen, paa ])øtta, paa ()“ffE3rsø og langs Alstens øStstrand fra Kvalnes og nordover. Paa de mindre øer er der lidet dyrket land; mest opdyrket er Skaalvær, Om-nøen, Skogsholmen og Kilv(er.
